Mestrene blev hyldet på rådhuset

IDRÆT: Siden 1966 har Frederiksberg Kommune hyldet byens danske og nordiske mestre med en traditionsrig mesterskabsfest på Frederiksberg Rådhus.

Borgmesteren holder tale og overrækker en lille erkendtlighed til hver enkelt guldvinder, hvorefter der er fællesfotografering efterfulgt af middag, musik og dans. Således også  i år. Den største forskel fra de senere år var borgmestertalen, som i år blev holdt af byens nytiltrådte førstemand, Simon Aggesen (K).

Også Nikolaj Bøgh (K), der har overtaget Aggesens hidtidige hverv som formand for kultur- og fritidsudvalget, holdt tale. Det samme gjorde formanden for Frederiksberg Idræts-Union, Michael Christiansen.

Fotos: Martin Sørensen

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Bo Børresen

Om journalisten Bo Børresen

Jeg har været journalist på en række københavnske lokalaviser siden 2001 og skrevet om stort og småt på Frederiksberg og i Valby og Sydhavnen.

B.93 sendte påskeæg til Fyn

Skatepark til knap ni millioner kroner står tom på tredje år