Guido Lolli elsker sin rolle som vært i familierestauranen La Buca. Maden lader han professionelle kokke om, mens han styrer vinkortet. Foto: Martin Sørensen
in , ,

Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Ejer af spisested i superligaen: “Jeg øver mig i at holde vejret”

47-årige Guido Lolli har siden 2007 været ejerleder af restaurant La Buca degli , og hvis han vågner og har en dårlig dag, ender han altid med at være glad efter en arbejdsdag. Overskuddet finder han under vandoverfladen.

Hver tirsdag formiddag tager Guido Lolli sammen med en ven ned i Flintholm Svømmehal. I det 27 grader varme bassin lader han kroppen falde forover, og i flere minutter ligger han med hovedet under vand og holder vejret. Målet er at kunne holde vejret endnu længere, og det øver han sig på, for når han slapper af i alle muskler, lige fra lilletåen til nakken og koncentrerer sig om at holde vejret, glemmer han alt om bordbestillinger og indkøb af lammekrone og italienske rødvine.

Guido Lolli er 47 år og ejer af restaurant La Buca, som i 30 år har været hans families eje.

Han elsker sit arbejde. Hvis han vågner og har en dårlig dag, bliver han altid glad, når han kommer på arbejde. Og han er som regel i godt humør, når han igen vender hjem til lejligheden lige oven over restauranten. Han bliver afbrudt konstant, men det synes ikke at genere ham, selvom telefonen ringer to gange under interviewet, og der kommer flere i døren og spørger til gavekort og bordbestillinger.

Vandet er hans ventil. Det at holde vejret er hans meditation og giver ham ny energi.

Tilfældigt møde

Guido Lolli er nummer tre i rækken af tre brødre, der er resultatet af et tilfældigt møde mellem italienske Ettore og danske Ellis.

I 1962 kom Ettore – en succesfuld italienske jurist med job i oliebranchen – til Danmark for at lede efter nye samarbejdspartnere, og sammen med en italiensk ven tog han på Giraffen i Tivoli, der var et populært dansested. Den idé havde den lyshårede pige med blå øjne fra Amager også fået, og Ettore glemte hurtigt alt om benzinstationer, da han så den danske blonde pige, Ellis.

De blev kærester og gift og flyttede til Napoli, hvor Ellis som ung blond pige i den syditalienske storby havde det som blommen i et æg. Her blev Roberto født, men kort tid efter flyttede de til Danmark, fordi Ettore var træt af den italienske korruption. I Tårnby kom Paolo til, og i 1971 blev Guido Lolli født.

Faren, Ettore, underviste på gymnasier og ved siden af åbnede han ’alt muligt’.

»Han var sådan en, der hele tiden fandt på, en entreprenør,« fortæller Guido Lolli om sin far, der døde for to år siden – et år efter moren Ellis døde.

Ikke være rigtig klog

I 1988 åbnede Ettore og Elis restaurant La Buca på det ydre Godthåbsvej, og selvom Politikens anmelder mente, at man måtte ’være enten italiener eller ikke rigtig klog’ for at åbne en restaurant på de kanter, viste det sig at være en rigtig god idé. Udsolgte borde mange måneder i forvejen taler for sig selv, og det er måske ærligheden og råvarernes kvalitet, der får folk til at betale lidt ekstra for en italiensk middag, vurderer Guido Lolli, der overtog restauranten i 2007.

Under hans studietid serverede han flere aftener om ugen, og selvom han aldrig selv har stået i køkkenet, var det naturligt, at han overtog restauranten, så familien lavede over flere år et generationsskifte.

Han er vært og på gulvet og byder gæsterne velkommen og fortæller dem om vin og sørger for, at de slapper af og finder sig godt til rette.

Men så er historierne også slut. Gæsterne må underholde sig selv og tale sammen.

Gider ikke storytelling

»På dyre Michelin-restauranter slipper man for at tale sammen, for tjeneren fortæller gerne historien om den og den gulerod, hvor den har groet og hvilken hest, der har trukket kærren. Den slags storytelling gider jeg ikke, og jeg tror på, at hvis råvarerne er gode nok, taler de for sig selv. Mad skal være usnobbet og en nødvendighed, og det er vigtigt, at man slapper af og kan nyde at spise det,« siger Guido Lolli.

Bedste fra begge kulturer

Han er halvt italiensk og halvt dansk og føler sig netop sådan.

»Jeg synes, det er sådan noget underligt noget, at man skal tage stilling til, om man er mest det ene eller andet. Jeg er begge dele. Jeg har en del kultur fra Italien og en del fra Danmark, og jeg kan lide begge dele,« siger Guido Lolli.

Han er egentlig uddannet journalist og var i praktik på Ekstra Bladet, men det blev familierestauranten, der er hans liv. Ikke ti vilde heste kunne få ham til at sælge, for det er også her, i lejligheden oven over, at han har sin familie, hustruen Helle og børnene Emilio på 12 år og Andrea på ni år, der begge går på Rødkilde Skole.

Børnene taler ikke italiensk, men vil gerne lære det, og den ældste kan sige nogle sætninger på italiensk, når familien mødes fra Italien.

Som barn måtte Guido Lolli lære sig italiensk, når familien var i farmorens sommerhus i Pineto nær Pescara ved Adriaterhavet. Hver sommer mødtes han med sine italienske venner, som ikke kunne engelsk, men kun italiensk, så han var nødt til at lære det. Mens de løb rundt på stranden og var med onklens speedbåd ude i havet lærte han sproget, som han i dag taler flydende.

På væggen i restauranten, der netop er renoveret efter brandskader i efteråret, hænger et stort maleri af Ettore og Ellis.

Og hvis man kigger rigtig godt efter, ser det ud som om de smiler stolt over at se deres livsværk drevet videre i sønnen Guidos hænder.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Anja Berth

Om journalisten Anja Berth

47 år, bor i København. Journalist siden 2000 - københavnerjournalist siden 2007. Skriver om mennesker, byudvikling, vejarbejde, skoler og børn. Og alt det andet. Ansvar for Vanløse Bladet og skriver fælleshistorier for de øvrige københavnske lokalaviser.

Manden bag vejen: Oluf var vognmand

24 boliger til udsatte på vej