I Galleri Argentum bliver der udstillet kunstværker af Chili K, Dea Trier Mørch, Heidi Borg og mange flere. Foto: PR foto

Elsker 😍

Nyt galleri til Nørrebro

Birkedommervej: Torsdag 4. april klokken 14 åbner Galleri Argentum på Birkedommervej og udstiller i den sammenhæng ’Glad Design’. Det er Annegitte Hald Abildskov, der har været lærer i 21 år, som gerne vil fordybe sig i fred og ro med kunsten. »Jeg er utrolig glad og taknemmelig for, at de dygtige illustratorer og grafikere i Glad Design vil udstille i mit galleri, deres udtryk er helt originalt og unikt,« siger Annegitte Abildskov i en pressemeddelelse. Forskellige grafikere og illustratorer med forskellige slags handicap har skabt Glad Design. I Galleri Argentum bliver der også udstillet og solgt keramik og smykker. »Generelt er det vigtigt for mig, at kunderne, der kommer i galleriet, kan købe unik kunst og smykker til rimelige penge,« siger Annegitte Abildskov. Der skal være skiftende udstillinger i det nye galleri, og så vil der altid være tid til en kop kaffe i den lille gårdhave. Galleriet kommer til at være åbent fra tirsdag til lørdag.

nmb

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Stop NATO’s oprustning – Investér i velfærd

Ingerslevsgade er støjforurenet: Det er ikke personbilerne, der er det største problem