in ,

Elsker 😍

Istedgade overgav sig ikke

SEJRENDE. En lang og sej kamp for at bevare værestedet i Istedgade 114 gav endelig pote. Politikerne valgte at afsætte midler til at redde tilbuddet for udsatte voksne ¿Gang i Gaden¿, der hører under Settlementet. Fredag festede de.

Gadepræsten løfter sin store hvide kjole, så den ikke slæber på brostenene. Hun ligner nærmest en brud. Og det er en festdag. Ikke en bryllupsfest, men en overlevelses-fest. For tilbuddet til de udsatte brugere Gang i Gaden, der ligger i Istedgade 114 overlever.

Istedgade overgav sig med andre ord – igen – ikke.

Ivan, Nelson, John, selv hunden King. De er der allesammen. Vinderne af kampen for det sociale område på Vesterbro. De fik midlerne til at Settlementet og dermed Gang i Gaden kan fortsætte. Fortsætte med at levere den tryghed, det fællesskab og den base, der er så vigtig for alle mennesker.

Og som en lang række nuværende, tidligere og kommende brugere har fundet netop i Istedgade 114.

Der er en lattermild stemning, morgenstykkerne bliver skåret og smurt. Endnu en kande med kaffe bliver sat over.

Mens nogle fester

I dag er en festdag for Gang i Gaden. Og der blev delt ud af både kaffen og wienerbrødet til forbipasserende vesterbroere og tyske turister. Men der er stadig noget at kæmpe for.

Og det var det andet spor i brugernes valgkamp den seneste tid. For de har kæmpet for overlevelse. Men de har også kæmpet for alle de andre væresteder og initiativer, som lige nu er truet af lukning.

På sparekataloget i Københavns Kommune ligger blandt andet lige nu også Kontaktcentret-Vesterbro, der varieret målgruppe, lige fra misbrugere, psykisk sårbare og ensomme ældre.

Så kampen for det sociale arbejde fortsætter. Og Istedgade overgav sig ikke.

Gang i Gaden overlever. Foto: René Mølskov

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
René Mølskov

Om journalisten René Mølskov

Journalist med ansvar for Vesterbro Bladet. Jeg har en forkærlighed for lokale nyheder, politik og features. Jeg tror på, at Vesterbro Bladet kan gøre en stor forskel i bydelen. Kontakt mig altid gerne med tip om stort som småt.

Stjernestøv og galakser: Astrofysiker fortæller om universet

Klar til ‘barnevognsmarch’: S vil have sat børnehavealderen op