Ved at samle alle gæsteanmeldelser fra spisestederne på tværs af forskellige platforme som Google, Facebook og TripAdvisor, har Eatie udregnet en score for hvert spisested og lavet en topliste, som udelukkende er baseret på gæsteanmeldelser. Foto: PR
in ,

Elsker 😍

App guider til Nørrebros bedste spisesteder

UD I BYEN. Den nye app Eatie har analyseret over 2,5 millioner restaurantanmeldelser og viser dig gæsternes favoritspisesteder. Se her, hvad gæsternes dom på Nørrebro er.

SPISEGUIDE: Nørrebro er fyldt med spændende spisesteder, hvor man kan få sig en kulinarisk oplevelse. Men det kan være en udfordring at få overblik over, hvilke spisesteder der har fået de bedste gæsteanmeldelser.

Der er nu hjælp at hente hos den nye app Eatie, som har fundet gæsternes top 25 spisesteder på Nørrebro.

Ved at samle alle gæsteanmeldelser fra spisestederne på tværs af forskellige platforme som Google, Facebook og TripAdvisor, har Eatie udregnet en score for hvert spisested og lavet en topliste, som udelukkende er baseret på gæsteanmeldelser.

»Vi er et team af tech- og madnørder, der elsker de danske spisesteder og gerne vil gøre det super nemt for danskerne at udforske den danske restaurantscene. Vi indsamler en enorm mængde data, som allerede eksisterer på nettet, og bruger en algoritme, der udregner et vægtet gennemsnit for hvert spisested på tværs af deres anmeldelser på forskellige platforme. Scoren er et tal mellem 1 og 10, der let giver overblik over, hvordan tidligere gæster har bedømt stedet, maden og servicen,« siger Morten Lie Jørgensen, der er direktør i Eatie, i en pressemeddelelse.

Lav din egen favoritliste

På Eatie kan man også lave lister med sine favorit spisesteder, eller spisesteder man gerne vil besøge. Man kan samtidig holde sig opdateret på trends og tendenser inden for maduniverset.

Fra sommeren 2018 blev det muligt at besøge hjemmesiden og downloade appen, og siden da har Eatie indsamlet over 2,3 millioner anmeldelser på tværs af flere hjemmesider for mere end 6000 restauranter, cafeer og spisesteder i Danmark.

Ifølge Eatie er de tre bedste spisesteder på Nørrebro lige nu: Ristet Rug, Depanneur og Nihao YAO.

Se listen over de bedste spisesteder på Nørrebro her:

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

Nordiske elementer fra før og nu

Manden bag vejen: Oluf var vognmand