De Døves Kirke på Ågade får ny nabo, når AAB opfører nye boliger. Visualisering: AAB
in , , ,

Sur 😠 Wow 🤩 Like 👍

14 nye familieboliger på Ågade

PÅ VEJ: De Døves Kirke på Ågade kan se frem til nye naboer, når Boligforeningen AAB opfører 14 nye almene familieboliger.

Byggeriet er en aftale mellem Frederiksberg Kommune og AAB, der skal til at bygge langs Ågade.

Det første spadestik blev taget 29. marts med repræsentanter fra AAB, kommunen, arkitektfirmaet Mangor og Nagel og totalentreprenøren Thormann.

Den nye ejendom får mod Ågade og kirken en facade af røde teglsten, mens indersiden af bygningen får lyse facader og svalegange, der udstyres med espalier og grønne planter. Fem af boligerne skal bruges som flygtningeboliger.

AAB´s administrerende direktør, Christian Høgsbro, fortæller:

»Det er ikke en stor afdeling, vi bygger her, men jeg er rigtig glad for, at det er lykkedes os at blive enige med Frederiksberg Kommune om at bygge alment på en af de få tilbageværende byggegrunde, der findes i kommunen.

På den måde er vi sammen med kommunen med til at sikre, at folk med almindelige indkomster kan komme til at bo attraktivt og billigt i en kommune, der ellers traditionelt er kendt for at være dyr at bo i.«

Ingen opskrivning endnu

Boligerne bliver på 70-105 m2 med både to, tre og fire værelser. En lejlighed på to værelser får en husleje på 7.250 kroner, mens en lejlighed på fire værelser får en husleje på 10.000 kroner.

Den nye AAB-afdeling er efter planen klar til indflytning i februar 2020.

Det er ikke muligt at blive skrevet op til den nye afdeling endnu, men når der åbnes for opskrivning, vil det blive meldt ud på www.aab.dk, oplyser boligforeningen. 

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Det meste af gælden på Lundehus eftergives

Nordiske elementer fra før og nu