2. viceborgmester Michael Vindfeldt. Arkivfoto: Martin Sørensen

Like 👍

Klar til ‘barnevognsmarch’: S vil have sat børnehavealderen op

FORSLAG: Lokale barnevogne vil lørdag 6. april sætte kurs mod Københavns rådhus, når der er afgang fra Frederiksberg Rådhusplads for ’barnevognsmarchen’.

På Frederiksberg deltager socialdemokraterne i optoget og foreslår, at børnehavealderne igen sættes op til 3 år på Frederiksberg.

Michael Vindfeldt (S) fortæller:

»Jeg blev selv, som far og som politiker, dybt berørt over dokumentaren, som viser situationer, hvor der er alt, alt for få voksne til at passe vores alle sammens børn.

En pædagog alene med f.eks. syv vuggestuebørn, der sidder og spiser, og så skal hun ud og tage et barn op, der vågner. Det er farligt og det er uansvarligt,« siger han og fortsætter:

»Vi foreslår, at vi på Frederiksberg løfter kvaliteten for vores børnefamilier. Det betyder, at vi for fremtiden ønsker, at de mindste først reelt kommer i børnehave, når de er tre år, og ikke når de er to år og ni eller 10 måneder. For alt andet lige er der mere ro på i vuggestuen og flere hænder. Det har vores børn fortjent at have indtil de er tre år mindst.«

En serviceforringelse

Børnehavealderen blev sat ned for år tilbage for at spare penge, da der er mange flere børn pr pædagog i børnehaven end i vuggestuen. S mener, at det er en serviceforringelse, som partiet nu vil have fjernet, partiet går til de kommende budgetforhandlinger med et ønske om flere penge til at ansætte flere pædagoger og pædagogmedhjælpere.

Sine Heltberg (S) siger:

»Frederiksberg er en dejlig by, men på børneområdet ligger vi desværre ikke imponerende. Konservative fremhæver tit Frederiksberg som en mønsterkommune, Socialdemokratiets vision er, at vi også kan blive det på børneområdet« siger hun.

Socialdemokratiets forslag om en børnehavealder på tre år skal behandles på kommunalbestyrelsesmødet i april.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Istedgade overgav sig ikke

Det meste af gælden på Lundehus eftergives