Foto: PR

Kom til film og mad i flotte omgivelser i Nordvest

FESTIVAL: I april afholdes den københavnske arkitekturfestival CAFx, og i den anledning præsenterer paraplyvirksomheden Auteur Film to film under tre forskellige arkitektoniske forhold.

Det første arrangement løber af stablen søndag 7. april kl. 17 hos Tricebecca NXT DOOR i Københavns Nordvestkvarter i lokaler præget af en rå New Yorker-stil. Her bliver filmen ’The Human Shelter’ vist, hvor der efterfølgende vil blive serveret stenovnsbagte pizzaer og øl.

Efter filmen vil instruktør Boris Benjamin Bertram desuden fortælle om, hvordan filmen er blevet til, og om hvad arktiske rensdyrnomader kan lære vestlige storbynomader om tid. Filmen er en antropologisk undersøgelse af, hvordan vi mennesker skaber vores hjem på jorden. Tricebecca NXT DOOR holder til på Bygmestervej 2, København NV. Billetter til alle arrangementer kan købes på billetto.dk.

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Sundhedsminister: Nej, 250.000 borgere skal ikke skifte hospital

Beboerbestyrelsen i Mjølnerparken inviterer til debat om ghettoplan