Foto: Sammen om skærmen

Hvordan er vi sammen om skærmen?

FORAN SKÆRMEN: For nylig mødtes danske og internationale forskere til konferencen »Generation Skærm« på DPU, for at udveksle viden om børns mediebrug. En væsentlig pointe var her, at der ikke er evidens for det skræmmebillede, som ofte fremstilles i medierne, når det gælder de unge skærmbrugere. Til gengæld peger forskerne på, at det er vigtigt at forældrene involverer sig i børnenes skærmbrug.

Sidstnævnte er der snart en oplagt mulighed for på Enigma – Museum for post, tele og kommunikation, Øster Allé 1 Her afholdes, lørdag 30. marts, klokken 11-13, workshoppen »Sammen om skærmen«, som hjælper børn og forældre i gang med samtalen om det digitale liv.

Skærmen kan give anledning til mange konflikter i familien og også i medierne er det de negative historier der fylder.

Enigma vil derfor give forældre og børn et redskab til sammen at kortlægge hvad vi ser og gør på nettet, og få snakket sammen om hvad det betyder. Guidet af et samtaleark får børnene lov til at vise deres yndlings-YouTubere, de sjoveste spil og de bedste filtre frem for forældrene, mens forældrene også må fortælle børnene om deres egne medievaner.

Arrangementet henvender sig til børn i alderen 6-12 år og deres forældre. Fælles billet til 1 barn + 1 forælder koster 60 kroner og kan købes på billetto.dk.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Zohair handlede heltemodigt på Nørrebro

Smid dit tøj og støt en god sag