De fem designere bag udstillingen på Designmuseujm Danmark. Foto Per Arnesen
in ,

Like 👍

Danmarks næste klassiker er fundet: Nu kommer møblerne på museum

Så du finalen i DR-programmet ‘Danmarks næste klassiker’? Nu bliver alle møblerne fra programmet udstillet på Designmuseum Danmark

Fra næste lørdag kan du opleve alle møblerne fra DR1s program ’Danmarks Næste Klassiker’, når Designmuseum Danmark i Bredgade viser de fem designeres bud på fremtidens designklassiker i en særudstilling.

På udstillingen kan publikum komme tæt på de i alt 30 møbler, skabt af de unge designere, som har dystet om, hvem der kan lave Danmarks næste klassiker i DR-programmet.

Ved at vise møblerne, sammen med små filmklip og andet skitsemateriale, side om side med de ’gamle’ klassikere, ønsker Designmuseum Danmark at få publikum til at reflektere over, hvad det kræver at skabe en møbelklassiker og hvad der er væsentligt, når fremtidens design skal skabes.

LÆS OGSÅ: Janus vil lave ‘Danmarks næste klassiker’ af valnød

»Det er oplagt, at vores museum, der har alle de gamle originaler fra dansk designs guldalder i samlingerne, også forholder sig til, hvad morgendagens design skal kunne,« siger museumsdirektør Anne-Louise Sommer, der sammen med designeren Kasper Salto havde dommertjansen i programmet. Afsnit efter afsnit har de vægtet og vejet argumenterne, når afsnittets vindermøbel skulle udvælges.

Børnemøbel til tops

I programmets sidste afsnit, sendt i tirsdags, blev Rikke Frosts vindermøbel i kategorien ’børnemøbel’, kåret som Danmarks næste klassiker. De øvrige deltagere i konkurrencen var Janus Larsen, Isabel Ahm, Rasmus B. Fex og Kasper Thorup.

Udstillingen kan ses til 1. september.

 

 

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Christian Olsen

Om journalisten Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

Cyklister: El-løbehjul må gerne være på cykelstierne

Fodbold: Aftale med Unisport giver nyt spillertøj til FA 2000