Reffen er klar til åbning i weekenden. Foto: Rasmus G. Sejersen

Elsker 😍 Like 👍

Reffen klar til forårsåbning fredag med 1.000 gratis øl

Når Reffen – Nordens største madmarked – på fredag 29. marts starter sæsonen, er det med smagsprøver, 1.000 gratis øl, DJs bag pulten, to nye, kreative værksteder, to nye madkoncepter med butik, fire nye madboder og en ny foodtruck.

“Reffen bliver ved med at forny og forbedre sig sæson efter sæson – det må aldrig blive kedeligt at besøge Refshaleøen. Lige nu tripper hele Reffen som væddeløbsheste inden et løb for at komme i gang,” siger direktør for Reffen, Ruben Passer i en pressemeddelelse.

På Reffen kan du blandt nyskabelserne møde Bárbara Díaz og Fotini Moustakli i Gallery37n, der åbner containerdørene og skaber en kombination af kunstudstilling og -salg, kreative events og workshops.

Hos Møbler og Maling med Mening transformerer Genbrugsforeningen brugte kvalitetsmøbler med miljørigtige materialer og maling.

Og de italienske kvinder Fabiola Mellace & Virginia Griffa sætter hos Bad Habits smæk på temafarven pink med pink interiør, hiphop og milkshakes, vafler og is fra det nordøstlige Italien.

I maduniverset kan du som noget nyt opleve den populære thai-restaurant Ranee’s på Blågårds Plads i en ny containerversion, den mellemøsten-inspirerede Malawa Truck med krydrede madpandekager, hotdogs med prisvindende sønderjyske pølser hos Nordic Hotdog og fransk bistro hos République.

Endelig præsenterer Reffen i åbningsweekenden Reffen’s Public Art Program, hvor Reffen sæsonen igennem i et samarbejde med street-kunstneren André Calado, vil invitere københavnerne til at sætte deres præg på containerbyen.

Se hele weekendens program og åbningstider på Reffens facebookside

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Hanne Bjørton

Om journalisten Hanne Bjørton

Journalist på Amager Bladet siden 2005. Jeg skriver om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

Nu endnu større: Københavnske skoleelever arrangerer skolefolkemøde i Fælledparken

Hovedstadens børn søgte hjælp 1.685 gange