Elever skal på egen krop mærke hvad et moderne demokrati er - at man selv kan få indflydelse, hvis man gør noget. Derfor er der Skolefolkemøde igen i år - her er det fra forrige år i Kongens Have. Arkivfoto: Martin Sørensen
in , , , , , , ,

Nu endnu større: Københavnske skoleelever arrangerer skolefolkemøde i Fælledparken

 Forberedelserne til dette års skolefolkemøde for de store elever er i fuld gang. Det bliver 4. juni fra klokken 15 til 19, og det bliver formentlig i Fælledparken. Overskriften er ‘Det Gode Skoleliv’.

De voksne har deres eget folkemøde på Bornholm, men københavnske skoleelever laver deres eget skolefolkemøde 4. juni, og det bliver formentlig i Fælledparken.

Forrige år var der også Skolefolkemøde i Kongens Have, men i år bliver det endnu større og med flere skoler involveret i planlægningen.

Det oplyser bestyrelsesmedlem på Katrinedals Skole, Mads Randbøl, der sammen med leder af Lundehusskolen, Kim Stenholm Paulsen, har taget intitiav til folkemøde, der i år handler om

»Det er vigtigt at elever lærer noget om aktiv deltagelse i demokratiet, så det ikke bare er noget, man siger, men noget der sker. Det, der er særligt ved Skolefolkemødet, er, at det er drevet af eleverne og de deltagendes skoler. Og dermed er det ikke eleverne eller skolerne der skal inddrages i andres processer. Det bliver eleverne og skolerne der definerer det, der er vigtigt set fra deres dagligdag og deres lokalsamfund, som de gerne vil bringe ind i den demokratiske samtale på skolefolkemødet,« siger Mads Randbøll Wolff, der udover at være medlem af skolebestyrelse på Katrinedals skole i Vanløse også arbejder med de store nationale demokratifestivaler i Norden og Baltikum.

»For mig er det vigtigt at man i et moderne demokrati lærer noget om at man kan forandre ting og få indflydelse, hvis man selv deltager aktivt,« siger Mads Randbøll Wolff.

Leder af Lundehusskolen Kim Stenhom Paulsen er tidligere leder af Sølvgade Skole, som forrige år arrangerede skolefolkemøde i Kongens Have.

Taler over hovedet

»Skolefolkemødet opstod på baggrund af debatten om folkeskolen og ikke mindst folkeskolereformen. I min optik fik debatten alt for ofte et præg af, at enten var man for eller imod reformen. Der manglede et forum for en mere nuanceret dialog. En dialog hvor det ikke handler om at udstille uenigheder, men som er præget af et samarbejde om at ville gøre noget fælles for folkeskolen. Derudover har jeg ofte oplevet, at vi taler hen over hovedet på dem, som problemerne involverer. Vi søsætter en skolereform og andre projekter uden at involvere dem, som er brugere af det til daglig – i det her tilfælde eleverne. Derfor var der også brug for en platform, hvor eleverne kunne involveres i dialogen om folkeskolen. En demokratisk platform hvor de får en reel mulighed for at få indflydelse og præge de voksnes beslutninger om folkeskolen,« siger Kim Paulsen.

I år er der seks skoler med til at arrangere folkemødet – det er Sølvgade, Nørre Fælled, Lundehus, Katrinedals, Lykkebo og Islands Brygge.

Men Skolefolkemødet er for hele København for 7. og 8. årgang og finder altså sted 4. juni efter skoletid fra klokken 15 til 19 formentlig i Fælledparken.

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Anja Berth

Om journalisten Anja Berth

47 år, bor i København. Journalist siden 2000 - københavnerjournalist siden 2007. Skriver om mennesker, byudvikling, vejarbejde, skoler og børn. Og alt det andet. Ansvar for Vanløse Bladet og skriver fælleshistorier for de øvrige københavnske lokalaviser.

»Her er der mulighed for at komme ned og nørde igennem«

Reffen klar til forårsåbning fredag med 1.000 gratis øl