FA 2000. Pr-foto:

Fodbold: Aftale med Unisport giver nyt spillertøj til FA 2000

SPORT: Et nyt samarbejde med Unisport har givet spillerne i FA2000 nyt spilletøj.

Unisport er nu klubbens officielle leverandør, men aftalen giver også mulighed for at købe udstyr og trøjer til holdet direkte på nettet.

Aftalen løber i to år og gælder for de mere end 1.800 ungdoms- og seniormedlemmer i klubben.

Formand for FA2000, Jan Busk, fortæller:

»Vi er en forening med rigtig mange medlemmer i alle aldre, og vi er rigtig glade for det nye samarbejde med Unisport, der sammen med os vil hjælpe med at udbrede kærligheden til fodbold endnu mere på Frederiksberg.«

Med den nye aftale betyder det, at FA2000’s blå spilledragter shopper tøj samme sted som Barcelona og PSG.

Klubben får også sin egen side, som du finder på : https://www.unisport.dk/fa-2000/, hvor man kan få fingrene i spillertøj og udstyr.

»For en klub som vores er det vigtigt, at vores mange medlemmer og fans har let adgang til alt vores udstyr. Derfor var det indlysende at samarbejde med en partner som Unisport,« siger han.

Hos Unisport er man også glade for det nye samarbejde, der passer godt ind i virksomhedens mål om at være så tæt på lokalfodbolden som muligt.

Mikkel Sass, der er team sales manager i Unisport.

»Vi glæder os rigtig meget til samarbejdet og de muligheder, det giver. FA2000 er en af danmarks største klubber, så vi er rigtig glade og stolte over at kunne levere udstyr til en klub, der har stor betydning på Frederiksberg og hele fodbolddanmark.« 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Danmarks næste klassiker er fundet: Nu kommer møblerne på museum

Beboere opfordrer: Sæt farten ned i Pigekvarteret