Foto og kunst af Carissa Weber, Venice Beach, Californien

Guddommelige verdensbønner – altså i en kaffekop

Af Githa Schultz

 

KAFFE: Den første kop kaffe om morgenen er den bedste, derefter går det kun ned af bakke med de næste kopper.

Jeg er en sand kaffesøster eller endnu bedre coffee slut og får nærmest abstinenser, hvis ikke jeg får morgenkaffe.

Med mit job og mine efterhånden mange bopæle rundt omkring i verden, skal man lige lære sin lokale kaffepusher at kende. Enten i hotellets buffet, men oftest foretrækker jeg at klæde mig på i solbriller og cottencoat, så ingen kan se hvor morgengrim jeg er og så afsted på bønnejagt.

Der er steder i verden, hvor den gode kaffe oplevelse har toppet oplevelsen med genkendelsens glæde.

Hver eneste gang jeg er i Gdansk, går jeg altid ind hos Costa Coffee, der ligger ved siden af hotellet, en engelsk kæde med cafeer rundt omkring i verden. Stedets barista, Wera Mendyk genkender mig efter et halvt år og jeg så lavmælt med morgenhår, uden make-up, skærmet som en anden morgentræt udgave af Greta Garbo bag solbriller. Det kan hurtigt forvandle sig til en glad oplevelse at få genkendt ens tildækkede personlighed og kaffebehov på engelsk med charmerende på polsk engelsk ” Hiello, lahng time ago, xhrow are you ? Would you like the usual Flat White or you like to try some new sort ?”

Da jeg boede i Venice Beach i Californien var det også altid early bird morgenkaffe hos Cows End, der hvor Venice Beach Pier begynder.

De bedste bønner ifølge mine smagsoplevelser, kommer som oftest fra Mexico, Indonesien og Guatemala.

Selvom Kona-kaffe, der dyrkes på Hawaii også har en lækker smag. Så den bønne drak jeg konstant, da jeg var på Hawaii.

I Guatemala ligefra Costa Rica gennem Centralamerika til Mexico stod den i 6 uger skam også på lokale liflige bønner.

På Bali drak jeg dejlige Sumatra bønner med masser af udsyn til lokal blomstertilbedelse i dagligdagen af f.eks fortove og kaffekopper.

I USA står den jo altså mest på Starbucks. Virkelig ”yummi” morgenkaffe.

Kaffe serveret på alverdens måder, på sengen, i en selvhenter kop på en café, hjemmebrygget af ens bedste veninde Anita Lerche, når man besøger hende i USA. Eller hentet i doven cottencoat og solbriller på alverdens hoteller eller downtown.

Kaffe brygget af en kæreste, der ved at mit hjerte går gennem morgenkaffe på sengen mere end morgenboller. Det er intet problem at stå op kl 04 og skulle på arbejde, bare man kan lave en kop kaffe.

Spekulerer dog også lidt på om der er for meget koffein eller andre vanedannende stoffer, der gør at kaffe er ens store flydende morgenkærlighed. På den anden side er jeg stadig i live, har et godt helbred så nogle drikkelaster på det her tidspunkt i mit liv, slår mig næppe ihjel.

Og efter alverdens oplevelser når sin afslutning indtil næste gang, kan man lige nappe en Baresso kaffe i København Lufthavn. Danske Baresso der nu er overtaget af Svenske Espresso House. Bønnerne er dog stadig lige gode.

På Vesterbro og med kufferterne pakket ud igen med muligt morgenjetlag, er der to kaffesteder, der aldrig svigter en god oplevelse og hvor man sidde og dvæle ved verdensminderne.

Det ene sted er ejet af en dude, som elsker at være born to be wild og motorcykler og hedder noget så enkelt som Enghave Kaffe. Det andet sted er ligeså rige i smagen og på genkendelsesevner, måske i virkeligheden den allerbedste kaffesmag som i ”Øst vest hjemme og Maries service er bedst,” og ligger på Istedgade og hedder Riccos.

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Historiske dage med Kim Larsen

Ny sandwichbar i det festlige hjørne