Den efterladte nyfødte pige var iført denne hue. Foto: Københavns Politi
in , ,

Ked 😭 Like 👍

Nyfødt pige efterladt i indkøbspose: Nu søger politiet vidner

Københavns Politi søger nu vidner i sagen om den nyfødte pige, der mandag aften blev fundet efterladt ved en cykelsti på Grøndals Parkvej.

Pigen blev fundet liggende i en indkøbspose fra Netto kl. 23.14.

“Politiet søger vidner, der har set indkøbsposen fra Netto stå i gruset ved cykelstien nær krydset mellem Grøndals Parkvej og Gudenåvej i Vanløse i tidsrummet mellem klokken 19.00 og 23.14,” skriver politiet i en pressemeddelelse.

Det var i denne indkøbspose fra Netto – og altså ikke en af de klassiske gule – den lille pige blev fundet. Foto: Københavns Politi

LÆS OGSÅ: Nyfødt pige efterladt på cykelstien ved Grøndalsparken

Det nyfødte spædbarn var svøbt i en mørkeblå hættetrøje af mærket ”Divided” fra H&M i str. S og havde et gråt uldtæppe omkring sig. Barnet var desuden iført en babyhue af mærket ”Joha” i str. 0-1 mdr.

Københavns Politi efterlyser også vidner, der kan genkende disse effekter og har set dem i forbindelse med en gravid kvinde eller en kvinde, der meget nyligt har født.

Hvis du har oplysninger i sagen, kan du kontakte Københavns Politi på telefon 114.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Christian Olsen

Om journalisten Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

Kom til forestilling med stærke følelser

Lauritz er servicehund på fuld tid