Christian Brandenburg var ude for et styrt på en cykel og endte i en kørestol, så i dag er servicehunden Lauritz en stor del af hans liv. Foto: Martin Sørensen

Haha 😆 Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Lauritz er servicehund på fuld tid

PÅ JOB. Christian Brandenburg har servicehunden Lauritz, der hjælper ham i hverdagen med at åbne skabe og døre, men Lauritz er også en stor kælepotte, som er vild med godbidder og en tur i skoven.

HUND: Lauritz står med sit halsbånd i munden, da handicaphjælper Camilla åbner døren hjemme hos Christian Brandenburg på Vodroffs Tværgade.

»Kom her, Lauritz,« lyder det fra Christian og straks er Lauritz ved sin ejers side, også selvom han ikke har sin vest på, der signalerer at han er på arbejde.

Christian og Lauritz er i dag de bedste venner, og jobbet som servicehund overskygges ikke af Lauritzs rolle som kælepotten, der elsker godbidder og en tur i skoven.

Lauritz er en labrador, der elsker at arbejde for Christian.

Styrt på cykel

Christian er 37 år og uddannet cand.merc fra CBS, hvor han blev færdig med sit speciale i 2015, men i 2009 satte en tragisk ulykke et punktum for hans ellers aktive liv i en alder af 28 år.

»Jeg faldt på en cykel, da jeg lånte en mountainbike af en af mine venner. Jeg faldt ud over styret og landede på hovedet. Det var noget rigtigt lort, jeg kunne bare mærke med det sammen, at der var noget galt,« fortæller Christian, der i dag sidder i kørestol og har brugt for hjælp døgnet rundt.

»Jeg var 28 år, det var lige på toppen af livet til bunden af livet,« siger han.

Efter ulykken lå han på klinik for rygmarvsskader i Hornbæk i et år.

Søgte om en servicehund

Christian fortæller om vejen til at få en servicehund.

»Jeg søgte om en servicehund, da jeg lå på klinik for rygmarvsskader i Hornbæk, da jeg læste om det i et blad. Jeg fik besøg derhjemme af Servicehunde Til Handicappede STH, og de havde en hund med. I et interview spurgte de om, hvorfor jeg gerne ville have en hund og hvor fysisk handicappet jeg er, og om jeg kunne holde en hund på tur,« fortæller Christian Brandenburg, mens Lauritz ligger og tager en lur på stuegulvet.

En servicehund er ikke som en helt almindelig familiehund, du bare køber på en kennel.

»Der gik halvandet år, før de havde en egnet hund. Jeg fik Laurtiz, da han var halvandet år, og i dag er han otte år,« siger Christian og kigger kærligt på Lauritz.

Åbner døre og skabe

Når Lauritz skal på gaden, med ud at købe ind eller bare være på job ved Christians side, så får han en blå vest på, der signalerer at han er servicehund.

»Jeg kalder ham for Lauritz Betjent, da han passer godt på mig, og er en værre en,« smiler han og fortsætter:

»Lauritz kan samle ting op fra gulvet, hjælpe mig af med jakke og sko. Men han kan også åbne døre og skabe. Og hvis der sker mig noget, så er han trænet til at gø på kommando,« forklarer han, mens Camilla sætter kaffekanden på bordet.

Camilla er en af Christians seks handicaphjælpere, der arbejder 24-timers vagter hos ham, da han har brug for hjælp dag og nat.

Camilla fortæller:

»Christian og jeg er rigtig gode venner, og jeg har arbejdet for ham siden 2010. Det er et super job,« smiler hun og Christian nikker og siger:

»Folk kommer i mit hjem, så kemien skal være i orden, så Camilla er min ven, og det er de andre hjælpere også,« understreger han.

Drømmer om et job

Christian var i fuld gang med at læse strategi, organisation og ledelse på CBS, da ulykken rykkede ham ud af livets faste spor, mens han var ved at skrive speciale.

»Jeg vil enormt gerne arbejde, men det er meget svært, da jeg ikke har nogen erfaring. Jeg er visiteret til et 12 timers fleksjob, og har lige været i virksomhedspraktik, og det gik superfint,« smiler Christian, der håber på at få chancen og komme ud på arbejdsmarkedet som alle andre.

I ventetiden bruger han tiden på Lauritz og masser af ture i skoven.

»Jeg spiller også kørestolsrugby, og er meget sammen med mine venner og familie,« siger han.

Går med i butikker

For Christian er Lauritz langt mere end en servicehund.

»Jeg bruger ham også som socialhund, og har aldrig været enorm skrap overfor ham. Når han har vest på, så bruger jeg en anden tone, og han kan godt lide at arbejde,« fortæller Christian og giver Lauritz ordre på at åbne døren ved at hive i det blå reb rundt om håndtaget. Og snart står døren pivåben.

Som belønning ryger der et par godbidder ned på gulvet, og straks er Lauritz klar til at hjælpe igen.

Lauritz følger med i butikker og på restaurant, og det er ikke tit, at Christian får nej til at tage ham med nogen steder.

»Lauritz giver mig en enorm frihed, og jeg kommer nemt i snak med andre mennesker. Det er helt fantastisk at have Lauritz, og han giver mit liv en bedre kvalitet,« smiler Christian.

Går på pension

Der kommer en dag, hvor Lauritz skal gå på pension, og så kan den ikke blive hos Christian, da der skal gives plads til en ny servicehund.

»Lauritz går på pension en dag, når han bliver gammel og træt, det synes jeg er svært. Men heldigvis er mine forældre glade for ham, så jeg håber, at han kan bo hos dem. Det er en regel, at man ikke beholder en servicehund, og det har jeg det lidt svært med. Men Lauritz og jeg har aftalt, at det varer mange år endnu,« siger han og kigger på Lauritz, der sidder og drømmer om endnu en godbid.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Nyfødt pige efterladt i indkøbspose: Nu søger politiet vidner

Borgmester kritiserer sundhedsreform: Uklarhed om, hvor 250.000 københavnere skal på hospital