Søren Dixen (til venstre), recoverymentor og tidligere patient, og Nikolaj Brie, psykisk syg patient, er de to drivkræfter i etableringen af det nye Værekstedet MMA. Forkortelsen står for ’mixed marshall arts’ - blandede kæmpende kunster. Foto: Martin Sørensen
in ,

Elsker 😍

Nyt kreativt ’væreksted’ vil hive svært psykisk syge op af stilstanden

FÆLLESSKAB. En patient og en recoverymentor er hovedkræfterne bag et nyt væreksted (nej, ikke en trykfejl) på det tidligere Skt. Elisabeth Hospital. Det skal drives af svært psykisk syge, og fællesskab og aktiviteter som maleri, et bogapotek og et virtual reality-rum skal hjælpe dem ud af ensomhed og ind i en bedre balance med deres sygdom.

SUNDBYVESTER: Vi er på en forladt hospitalsgang på anden sal i det tidligere Sankt Elisabeths Hospital.

På en stue er der efterladt et nøgent stativ. Her hang engang et forhæng og lånte lidt privatliv til dem, der ufrivilligt lå i patientsengene. Et par skjoldede vandskader på loft og gulv lægger mere forfald til historien.

Men omkring på væggene åbner dramatiske, farvemættede malerier op for en helt ny fortælling for stedet.

Malerierne er skabt af psykisk syge mennesker, og de er omdrejningspunktet for den nye fortælling. Den gamle hospitalsafdeling skal nemlig huse hybriden mellem et værested og et værksted – Værekstedet MMA – for psykisk syge.

Bøger supplerer medicin

41-årige Søren Dixen, der er tidligere patient og nu recoverymentor hos Psykiatrisk Center Amager på Digevej, er en af de to primus motorer for det brugerdrevne væreksted.

»Det er meningen, at der skal være et rum til at male i, et rum til at sy i, et virtual reality-rum og et bogapotek,« fortæller Søren Dixen med en rolig, mørk, jysk dialekt.

Kaldte du det bogapotek?

»Ja, hvor man kan komme og få en bog i stedet for en pille. Vi kan ikke være et alternativ til medicin, men vi kan være et supplement til medicin.«

»Vi skal også udgive et højkvalitets tidsskrift for vanvid, kunst og recovery. Og det skal sælges per abonnement til alle psykiatriske centre i hele landet, så man kan sidde på lukket afdeling i Aalborg og læse: Hold da kæft, hvad er det, de går og laver derovre. De ligner mig, men de laver fede ting – det vil vi også gøre her.«

»Alle vil jo gerne kunne bruges til noget, også selv om man er svært psykisk syg. Der er mange, der gerne vil komme og være med. Mange har ikke noget at lave. Mange sidder og rådner op.«

Søren Dixen opdagede for et par år siden de tomme lokaler på Hans Bogbinders Allé og fik ideen om et kreativt værksted. Og da han siden foreslog at lave værkstedet frivilligt i regi af civilsamfundet, var der grønt lys fra Region Hovedstaden, som ejer bygningen.

Virtual Reality som terapiform: I et af lokalerne i det nye væreksted står en gulvhængekøje. Det er virtual reality-rummet, eller bare VR-rummet. Morten har en svær psykisk sygdom, men ved en masse om virtual reality, og det er ham der står for programmerne og rigger VR-rummet til. »I psykiatrien benytter man VR-terapi, for eksempel til at bringe folks puls ned i et leje som hvilepulsen eller under – mennesker, som har svært ved at finde ro,« fortæller han. Med VR-briller på kan man for eksempel opleve en flyvetur over Himalayas bjerge. »Og vi har også programmet Beat Saber, hvor man med lyssværd slår kasser i stykker i takt til musikken,« fortæller Morten. Psykiatrien bruger også virtual reality i behandling af stress, angstlidelser og skizofreni. Angstramte kan konfrontere det, de er angst for, i et kontrolleret miljø. ’Morten’ er et opdigtet navn – hans rigtige navn er redaktionen bekendt.
Foto: Martin Sørensen

 

»Det er meningen, at de svært psykisk syge ejer det her sted og styrer det. Hvis vi vil have kaffe, så skal vi finde nogen, der vil give os kaffe. Så må vi ringe rundt og høre en eller anden butik: Har I en beskadiget pakke kaffe, vi må få, og så skal vi nok selv cykle ud og hente den. Der er mange, der har brug for at få en cykeltur,« siger Søren Dixen.

Fordybelsens effekt på sygdommen

Den anden primus motor i det nye væreksted er 45-årige Nikolaj Brie. Han er tilknyttet Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde. Her startede han for to år siden det kreative værksted Maskine Maskine.

»Det har bidt sig fast og er blevet en del af behandlingstilbuddet. Så blev jeg spurgt, om jeg havde lyst til at lave noget lignende på Amager, og så blev mig og Søren enige om at slå pjalterne sammen herinde. Vi prøver at få folk til at træde til og være med til at drive det. Det er jo ikke noget, man kan gøre to mand,« siger Nikolaj Brie.

Han har malet siden han var 16 år og bruger maleriet til at finde en balance i sin sygdom.

»Min første diagnose var paranoid skizofren, den er så sidenhen blevet lavet om. Så nu er jeg skizotyp med en kraftig personlighedsforstyrrelse. Jeg kom ind i voksenpsykiatrien i 90’erne, så det har været en lang vej. Først nu har jeg fået noget medicin som gør, at jeg kan arbejde. Medicin alene hjælper ikke noget, så jeg bruger også maleriet som redskab i forhold til at holde balancen.«

Hvordan virker det?

»Det at fordybe sig i noget har stor effekt i forhold til at samle tankerne og aflede sig selv. Det er noget af det, vi gerne vil prøve at give videre til folk, så de har et redskab til at kæmpe imod. For mit vedkommende er det maleri, men det kan også være andre ting.«

Søren Dixen blev i 1998 indlagt på en lukket afdeling.

»Så har jeg været et psykiatrisk tilfælde lige siden og misbruger af diverse substanser. Og så har jeg jo hængt ud med vanvittige folk i mange år. Så på et tidspunkt mødte jeg en sød kvinde, som tog mig under sine vinger og fik mig rettet ud. Tog mine rudekuverter, betalte regningerne, sørgede for orden og struktur, og det gav mig større overskud til at tage skeen i egen hånd, blive færdig med min uddannelse (magisterkonferens i nordisk litteratur, red), tage et rengøringsarbejde, komme ud blandt mennesker og lære at begå mig socialt. Det tog mange år.«

Da psykiatrien begyndte at gøre brug af tidligere patienter i behandlingen, fik Søren Dixen for fire år siden sit job som recoverymentor hos Psykiatrisk Center Amager.

Recovery er et meget anvendt begreb i psykiatrien – det defineres sådan, at patienten kommer videre i livet og genfinder ny mening.

Alle er meget ensomme

»Jeg går rundt på lukket afdeling og prøver at skabe håb blandt patienter om, at de kan komme sig af det, de sidder i.«

Hvordan gør man det?

»Ved at være godt selskab, fordi som regel er der jo ikke rigtig nogen, der gider snakke med dem, og de er også for private til og svære at forstå til, at man kan snakke med dem. De er meget ensomme. Alle er meget ensomme.«

Er det nemmere for dig, fordi du kan sige: »Det kender jeg godt«?

»Det er meget nemmere. Den relation jeg kan skabe til de mennesker er på flere måder stærkere end den, som det sundhedsfaglige personale kan, vil jeg mene. Og vil mange andre i min rolle og patienter mene. Jeg ved, hvordan det er at sidde i saksen,« siger Søren Dixen.

Initiativtagerne og brugerne skal nu sætte stedet i stand. Og så er det håbet at få fondsstøtte til det videre arbejde.

»Der er lige slået en pulje op til frivillige i civilsamfunds-regi, som forsøger at inkludere folk i nogle svært psykisk syge-projekter, og det er jo skræddersyet til os. Nu får vi at se. Først skal der skabes liv heroppe, og det er meningen, at man skal komme og give liv til stedet og så derved også til sig selv,« siger Søren Dixen.

Trives i modstand

Hvad tror I, at værekstedet kan gøre for andre?

»Hvis man skal sige det sådan fint, så styrker det ens sociale kompetencer og det at være blandt andre mennesker og ligesindede. Fællesskabsfølelsen skal man bestemt ikke undervurdere. Med psykisk sygdom følger der en meget, meget stor ensomhed. Fordi der ikke rigtigt er nogen, der forstår. Og det er meget svært at forklare. Der er noget styrke i at udtrykke sig selv. Mange mennesker mangler ord for at kunne fortælle om den situation, som de står i. Det kan man så gøre på mange måder,« siger Nikolaj Brie og fortsætter:

»Vi starter fra bunden. Men man kan sige, det kreative udtryk trives i modstand. Så det skal nok gå. Det skal sgu nok blive fint. Det er det allerede.«

Websitet MMAmager.dk kommer i luften i denne uge, og her kan du læse mere om værekstedet.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Hanne Bjørton

Om journalisten Hanne Bjørton

Journalist på Amager Bladet siden 2005. Jeg skriver om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

Sasha er frisør og Danmarks bedste kvindelige pinball-spiller

MUSIK: Nordisk-russisk forening byder på koncert