Kører du også lidt rigeligt med pasta bolognese der hjemme, så få gode ideer til madlavningen med en personlig shopper, som du kan vinde i Super Brugsen Ålekistevej. Arkivfoto.
in ,

Laver du også bolognese tre gange om ugen? Få hjælp til nye retter med personlig shopper

Superbrugsen på Ålekistevej giverdig muligheden for at få en personlig shopper, hvis du løbet tør for gode ideer til indkøbsvognen og køkkenet. Se hvordan du bliver en af de heldige.

Hænger du fast i de samme retter til aftensmaden, er du helt idéforladt, når det gælder morgenmaden eller aner du ikke, hvad du skal stille op med familiens kræsenpind?

Uanset hvad der er din udfordring i køkkenet, kan du nu vinde  30 minutter med en personlig med mad- og måltidsekspert.

Det er Superbrugsen på Ålekistevej, der udlodder ti gange 30 minutter til ny inspiration til køkkenet.

Baggrunden er, at kunderne i Superbrugsen har efterspurgt mere inspiration, og det er bestyrelsen, der har taget initiativ til den personlige shopper, der er inspireret af personal shopper-ideen i Magasin.

Med tiltaget vil butikken altså give udvalgte kunder muligheden for at få bedre ideer til køkkenet og gøre indkøbsturen nemmere.

Bestyrelsesmedlem i Super Brugsen Ålekistevej Helle Pitters glæder sig over tiltaget.

»Vi vil gerne hjælpe flere til at få gode mad-oplevelser helt i Coops ånd. Men helt ærligt, så har jeg selv oplevet at køre rundt i de samme fem retter, og jeg synes det ville være mega fedt, hvis nogen tog udgangspunkt i mine bevho. Med den her mulighed kan måltidseksperten hjælpe dig til ny inspiration, og der er 100 procent fokus på den enkelte og hans eller hendes køkken-udfordring,« siger Helle Pitters, der står i spidsen for tiltaget.

Super Brugsens mad- og måltidsinspiratorer har en ernæringfaglig baggrund, men det primære fokus er ikke kalorier og mikronæringsstoffer, men derimod på at hjælpe dig til at finde glæden ved lækker mad af gode råvarer.

For at komme i betragtning til at få en personlig shopper skal man gøre følgende:

1. Beskriv din udfordring i køkkenet på cirka en halv side (gerne detaljer om, hvad der er frustrerende og hvad du ønsker dig).

2. Afslut med at skrive dit navn og dit Coop-medlemsnummer.

3. Send beskrivelsen til på hellepitters@gmail.com senest søndag 31. marts 2019

Super Brugsen udvælger hele ti forskellige udfordringer, så der er gode chancer for, at det bliver dig.

Er man en af de udvalgte, får man nærmere besked, om tiden skal bruges på et møde eller nede i Super Brugsen blandt varerne.

 

 

Hvad kunne en udfordring i køkkenet være?

Gode ideer til morgenmad på farten

Er du kørt fast i de samme fem opskrifter

Sundere mad til børnefødselsdagen

Hvordan kan du få din kæreste til at spise kål

Brunch der ikke er æg, bacon og pandekager

Manglende tid til at lave god mad i hverdagen

Smider du for meget væk og vil gerne reducere dit madspild?

Ny inspiration til årstidens grønt

Kræsne børn

Lækker mad på et SU-budget

Få inspiration til madpakken

Hjælp!: min søn er blevet vegetar

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Anja Berth

Om journalisten Anja Berth

47 år, bor i København. Journalist siden 2000 - københavnerjournalist siden 2007. Skriver om mennesker, byudvikling, vejarbejde, skoler og børn. Og alt det andet. Ansvar for Vanløse Bladet og skriver fælleshistorier for de øvrige københavnske lokalaviser.

DEBAT: Tillykke til Vesterbro Lokaludvalg

København skal ikke blive en rigmandsghetto