Måske fjernes dette værk, inden det bliver sommer. Arkivfoto: Dan Møller

Sur 😠 Ked 😭 Like 👍

Populært kunstværk af Ib Spang Olsen på jernbaneviadukt er i fare

Ib Spang Olsen: Østerbro Avis kunne sidste efterår afsløre, at Københavns Kommune havde glemt, at de skulle vedligeholde Ib Spang Olsens ikoniske illustration af Frihavnen, der er opsat på jernbanebroen i Østbanegade.

LÆS OGSÅ: Kommunen glemmer at vedligeholde unikt kunstværk

Det var en forlængst nedlagt afdeling i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, som havde underskrevet en kontrakt for mere end 10 år siden, hvor det fremgår, at kommunen skal vedligeholde det, selvom det er Banedanmarks areal.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen oplyser, at de nu har været i kontakt med det firma, der har fremstillet kunstværket. Billedet kan ikke lappes, og en renovering forudsætter et nyt print af hele billedet.

»Boet efter Ib Spang Olsen har oplyst, at den originale tegning ikke findes længere. Derfor kan billedet ikke repareres eller fornys,« skriver forvaltningen til Østerbro Avis og fortsætter:

»Så enten skal det pilles ned, eller også skal graffitien renses af så godt som muligt af et eksternt firma. Det vil desværre ikke bringe billedet tilbage i ret god stand, når det nu ikke kan repareres.«

»Vi har undersøgt sagen, og der er altså kun de to muligheder tilbage. Så nu gør vi en sidste indsats ved den kommende overførselssag for at skaffe penge til en afrensning. Ellers bliver billedet pillet ned inden sommerferien,« lyder det i en e-mail fra beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V).

Det var Østerbro Lokalråd, der var primus motor i at få Ib Spang Olsens kunstværk op. Motivet er inspireret af hans barndom på Østerbro. Ib Spang Olsen døde som 90-årig i 2012. Den folkekære kunstner både som voksen og til sin død i Bagsværd, men han slap aldrig barndommens Østerbro i sine tekster og illustrationer. Han voksede op i de røde rækkehuse ved Lyngbyvej, men bevægede sig meget rundt på Østerbro, blandt andet ved havnen.

LÆS OGSÅ: Forslag: Tegner skal lægge navn til sti 

Kommunalt nej til sti ved navn Ib

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Vejkryds ændres ikke lige med det samme

Alternativets rådmand vil i Folketinget