Hvordan ser det ud med fordelingen af misbrugere i byen, spørger læseren efter nyheden om, at der muligvis skal være et bosted for udsatte borgere lige ved Vanløse Privatskole. Foto: Martin Sørensen
in ,

DEBAT: 40 misbrugere på ét sted ?

Af Jens FonnesbechBirkagervej 13, bestyrelsesmedlem i Grundejerforeningen Thorupgårdens Haveby

I forrige avis (Vanløse Bladet 12. marts, red.) stod skrevet, at socialforvaltningen undersøger muligheden for at placere bosteder for 40 aktive alkoholmisbrugere på Linde alle 40. Det er naturligvis en vigtig lokal nyhed, og den kan godt vække bekymring.

Af artiklen og fremstillingen i socialforvaltningen fremgår det ligeledes, at argumentet for at placere 40 boliger på Linde allé er pladsmanglen i Københavns kommune – man har ikke kunnet finde andre boligkomplekser eller grunde, som kommunen råder over, og derfor er valget faldet på Linde Allé, som alene skal dumme de 40 boliger.

Personligt og i grundejerforeningen stiller vi spørgsmålet, om det er tilrådeligt at samle 40 alkoholmisbrugere på et sted? Hvad er tidligere erfaringer med det?

Socialforvaltningen er selv inde på det: det kan give problemer, og der grund til at tro, at det vil tiltrække sælgere af andre stoffer. Jo flere der er samlet på et sted desto større risiko for at der opstår problemer og risiko for at beboerne tyr til tyverier for at finansiere deres misbrug.

Byen skal være rummelig lyder det fra et af socialforvaltningens medlemmer, og det har hun så sandelig ret i. Men hvordan ser det ud med fordelingen af misbrugere i byen? Det må vel være på sin plads at spørge om bydelen taget sin del af misbrugere? Hvordan er boligerne for de udsatte borgere fordelt på bydelene og er alle muligheder for en bedre fordeling udtømt?

Jeg går ud fra, at lokaludvalget har det på dagsordenen på næste møde, og det videre forløb både i lokaludvalg og socialforvaltning følger vi spændt.

 

 

 

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Anja Berth

Om journalisten Anja Berth

47 år, bor i København. Journalist siden 2000 - københavnerjournalist siden 2007. Skriver om mennesker, byudvikling, vejarbejde, skoler og børn. Og alt det andet. Ansvar for Vanløse Bladet og skriver fælleshistorier for de øvrige københavnske lokalaviser.

I institutionen: Nyt lys over legetøjet

Film og foredrag om det udsatte Vesterbro