Foto: Jakob Boserup/Boserup Fotografi

Klavertoner i Koncertkirken

KONCERT: For første gang afholdes en Piano Day-koncert i København. Fem pianister fra Københavns internationale pianoscene spiller et kort solo pianosæt hver. Musikken spænder på tværs af genrer, fra moderne klassisk og improvisation til jazz.

Piano Day er et globalt event, som fejrer selve klaveret og alt omkring det – pianister, komponister, pianobyggere og lyttere. Initiativet blev grundlagt af ligesindede musikere og finder sted den 88. dag i året grundet de 88 tangenter på klaveret.

Med koncerten fejres Københavns mangfoldige og internationale pianoscene med verdensklasse pianister i alle genrer. Koncerten henvender sig derfor til et varieret publikum med interesse for at høre musik fra forskellige genrer på én aften. Fem pianister fra København er hver inviteret til at spille et 20 minutters sæt af deres musik.

Pianist og komponist Thomas Kudela er vært og kurator for koncerten, som kan ses og høres i Koncertkirken, Blågårds plads 6A, torsdag 28. marts, klokken 20.00. Dørene åbner klokken 19.30 og entréen koster 100 kroner.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Kom til film og debat om ebola

Erindringscafé: Om beværtninger på Amager – engang og i dag