Juliane Maries Vej. Foto: Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Like 👍

Juliane Maries Vej – mellem Rigshospitalet og Amorparken

lokalhistorisk: Nu er tiden kommet til et kvindeligt gadenavn, dem findes der jo ikke mange af. Vejen som hedder Juliane Maries Vej, ligger mellem Amorparken og Rigshospitalet.

Juliane Marie var dronning, og Frederik V’s 2 kone, hun blev født 4. september 1729 og døde 10. oktober 1796. Kongen havde kun nødtvungent, presset af sine omgivelser, accepteret dette ægteskab, og han fortsatte med det vilde liv, der så tidligt lagde ham i graven.

I starten af ægteskabet var Juliane Marie ikke populær blandt folk, fordi man mente, at ægteskabet var indgået for tidligt efter den populære dronning Louises død.

Populariteten steg, da hun passede og plejede Frederik d. V i den sidste tid inden hans død, i den unge alder af 42 år i 1766. Hun forstod desuden at holde sig i ro og overlade regeringsstyrelsen til erfarne embedsfolk og koncentrere sig om opdragelsen af den kommende konge.

Da kronprinsen overtog regeringsmagten, trak Juliane Marie sig tilbage til en stille tilværelse.

Men hun vandt folkets popularitet i takt med den nye konge, Christian den VII’s fremadskridende sindssyge, hans hustrus utroskab samt hendes elsker, Johann Friedrich Struensees magtudøvelse.

Juliane Marie og Frederik 5. havde fået en søn, arveprins Frederik. Hun opdrog ham, kronprins Christian, og kongens tre døtre af første ægteskab.

Efter at Christian VII havde overtaget af tronen i 1766, begyndte en tilsidesættelsernes tid for Juliane Marie.

Den hengivenhed, hun søgte at vise den unge konge, besvarede han med kulde, og endnu værre blev det, da Struensee kom til magten.

Desuden kunne dronning Caroline Mathilde ikke lide hende, og kongen og hans yndlinger kappedes om at behandle hende hensynsløst.

Til drillerierne og tilsidesættelserne kom nu også, at hun, når hun så Struensees forhold til Caroline Mathilde, var meget utilfreds med at et illegitimt barn ville komme i vejen for, at hendes egne efterkommere nogen sinde kunne komme på tronen.

Enkedronningens tilværelse var således præget af en sindssyg konges, en utro dronnings og en diktatorisk selvherskers uforskammetheder. Den unge konge nød at afslå selv de ubetydeligste anmodninger fra hendes side, lige som hun og arveprinsen ved enhver lejlighed blev tilsidesat.

Juliane Marie fandt sig tålmodig i alt, selv i Struensees hensynsløse og plumpe drillerier, og det var først, da folk ved hoffet havde gjort det helt klart for hende, hvilke følger Struensees forhold til Caroline Mathilde med tiden kunne få for kongehuset, hun overvandt sin ulyst til at træde frem på scenen.

Da sammensværgelsen imod den utro dronning og hendes diktatoriske elsker var ved at opstå, var hendes ansvarsfølelse stor nok, og hendes forbitrelse stærk nok, til at hun var rede til at påtage sig den rolle, de sammensvorne ønskede at hun tog. De overbeviste hende om, at der var farlige planer i gærde fra Struensees side, og at staten gik sin undergang i møde, hvis hun ikke trådte til. Juliane Marie havde i den kritiske situation vilje og styrke til at overvinde den tilbageholdenhed, som hidtil havde præget hendes optræden.

Den 17. januar 1772 fandt et kup sted, der medførte, at Struensee og hans ungdomsven Enevold Brandt blev arresteret, tillige med dronning Caroline Mathilde. Juliane Marie havde aftenen forinden fået stedsønnen, Christian VII, til at underskrive deres arrestordrer. Efterfølgende nedsattes en kommissionsdomstol. Anklagerne lød på krænkelse af den enevældige majestæt. Begge blev dømt skyldige. Struensee og Brandt blev henrettet, omkring hvor Fælledparken ligger nu, og den unge dronning Caroline Mathilde forvist til Celle.

Med et slag var enkedronningen blevet midtpunktet i hoffet og statsstyrelsen. Hyldet og lovprist fra alle sider stod hun som den ledende personlighed i dansk politik i de følgende 12 år.

Historikeren P.F. Suhm skrev:

»Saa længe danske og norske Helte ere til, skulle Julianes, Friderichs Ros vedvare, men ej forøges, thi det er umuligt. Verden vil altsaa før blive til intet, end deres Ære forgaa.«.

Den ordning af styrelsen, der fandt sted efter 17. januar 1772, gav hende ikke formelt nogen ny stilling. Hun var og blev arveprinsens moder, men på grund af kongens sindssvaghed og hendes kontrol over arveprinsen, blev hun afgjort kongefamiliens vigtigste medlem.

Skønt hun kun den først tid deltog i statsrådets møder, fulgte hun dog åbenbart nøje behandlingen af de vigtige statssager.

Enkedronning Juliane Marie sikrede at der blev indført et konservativt styre, og de reformer, som Struensee havde indført, blev sat ud af kraft.

Juliane Marie ønskede at fremstå som landets moder, som en mild og fornuftig moder, der kun ville sit folk det bedste.

Hun var en internationalt respekteret enkedronning og korresponderede blandt andre med Frederik den Store og Katharina den Store. Lidt efter lidt trak hun sig mere og mere tilbage, og levede et roligt og upåagtet liv indtil sin død i efteråret 1796, hvor enkedronning Juliane Marie blev begravet i Roskilde Domkirke, i en klassicistisk kiste tegnet af Abildgaard.

Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Bryggervangen 62 kld

www.2100lokalhistorisk.dk

 

 

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Påskeliljer skal udryddes – ingen blomster på militært anlæg

Blackstone: Beboerne i Svalegården har hyret advokater