Ejeren af reklameskiltet på Valby Langgade vil søge lov til have det hængende, men ind til videre må skærmen ikke være tændt, oplyser kommunen. Arkivfoto: Frank S. Pedersen
in ,

Like 👍

Lysforurening på Langgaden: Skiltet skal være slukket

Forvaltningen opfordrer borgere til at kontakte kommunen, hvis der er lys i skiltet i Valby Langgade.

ULOVLIGT: Sagen om reklameskiltet i øjenhøjde på gavlen af Valby Langgade 53 er ikke slut.

Teknik og Miljøforvaltningen oplyser, at ejeren af ejendommen vil søge om lovliggørelse af skærmen, hvilket har opsættende virkning på det påbud kommunen varslede med 7. februar.

Den opsættende virkning skal forstås som, at ejeren må lade selve skærmen hænge, så længe den ikke er tændt og derved til gene.

Hvis man oplever, at skærmen er tændt, kan man meddele det til Teknik- og Miljøforvaltningen på ’Giv et praj-appen’ eller givetpraj.kk.dk.

Politianmeldelse

Forvaltningen har ikke endnu modtaget en ansøgning fra ejeren, men har tålmodighed en måneds tid mere, hvorefter forvaltningen sender endnu et påbud om nedtagning inden en uge.

Næste trin er en politianmeldelse, for kommunen har ikke hjemmel til selv at tage skærmen ned.

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Frank S. Pedersen

Om journalisten Frank S. Pedersen

Freelance journalist på Hovedstadens Mediehus med fokus på Valby/Kgs Enghave og Nørrebro/Nordvest.

Kom til foredrag om misbrug i TUBA

Guide: Til den musikinteresserede københavner