De Danske Hyrder har før spillet på Lille Vega, men på fredag spiller de på Store Vega. Foto: Arkivfoto/Martin Sørensen

De Danske Hyrder gæster Vega

KONCERT: De Danske Hyrder har netop udgivet et nyt album, og i denne anledning giver de koncert på Store Vega 22. marts.

Drengene er kendt for deres hip hop-/popmusik, og billetter til deres koncerter bliver revet væk. I 2016 blev deres koncert på Lille Vega udsolgt, hvilket er grunden til, at der i år er blevet opgraderet til Store Vega.

På antal streaminger har drengene rundet +40 mio. Singlerne »15 år« og »Billig Bajer« er blandt de numre, der er allermest populære. »Flyvende«, deres kommende album, er stærkt, reflekterende og charmerende og ser tilbage på deres venskab, som skabte basen for deres musikkarriere sammen.

De Danske Hyrder lægger gang på gang landets spillesteder og festivalsscener ned, og de er allerede fuldt booket med tours for dette år.

Deres fanskare er passionerede og dedikerede, og mange af dem har været med helt fra starten af.

nmb

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Guide: CPH:DOX i weekenden

Udstilling: Evolutionen bliver et monster hos Lorien