Like 👍

Weekendkunst: 80-årig billedkunstner udstiller familien

I denne weekend kan du opleve både rutinerede kunstnere med 50 år på bagen, og helt nye kunstnere, hvis karriere er i sin spæde start.  

Vesterbro

Ungdommens Vårsalong er Danmarks største kunstudstilling for unge, og alle værkerne er skabt af unge mellem 13-18 år, som har sendt deres kunst til bedømmelse. Her har et udvalg af etablerede billedkunstnere så udpeget 250 værker af de bedste værker, der spænder vidt i genrer, udtryk og materiale. Marianne Evers fra Københavns Kommunes Ungdomsskole glæder sig til at se, hvad de unge har at byde på.

»Vi glæder os til at invitere indenfor. Udstillingen byder på en rigtig god kunstnerisk oplevelse, og Rådhushallen bidrager med smukke arkitektoniske rammer. Samtidig er udstillingen en enestående mulighed for at få indblik i, hvordan unge forholder sig til sig selv om omverdenen«, siger hun.

Det er 21. gang, at Ungdommens Vårsalong afholdes, og udstillingen bliver åbnet af Børne- og Ungdomsborgmester Jesper Christensen (S). Udstillingen vil ellers være tilgængelig for offentligheden fra 21. marts til 1. april.

Valby og Kgs. Enghave

I 2019 fylder billedhugger og valbygenser Hanne Varming 80 år, og det fejrer hun med den retrospektive udstilling ’Familie’ i Møstings Hus på Andebakkestien 5 på Frederiksberg.

Hanne Varmings karakteriske figurer kan ses i adskillige danske byer, og naturligvis også i Valby, hvor hun står bag Tingstedets ’Kone med hundene’, der blev indviet i 2013.

Flere af værkerne på udstillingen har ikke tidligere været udstillet. I løbet af udstillingsperioden vil der også være filmvisning og foredrag, der belyser Hanne Varmings store passion for den kunstneriske proces og hendes forhold til traditionen.

Mønstrings Hus har åbent tirsdag til søndag fra klokken 11.00-16.00. Der er fri entré til udstillingen.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Indsats for børn og unge på Amager er nomineret til en stor pris

Kampen om en rigtig dansk familie