in

Guide: CPH:DOX i weekenden

CPH:DOX er lige om hjørnet. Her får du en oversigt over, hvor hvilke dokumenterer bliver vist. 

Vanløse

23-25. marts – skal vi over i filmens verden, hvor du kan komme visning af tre dokumentarfilm, der bliver i forbindelse med filmfestivalen CPH:DOX.

For første gang i Lørdag 23. marts kl. 20 kan du se dokumentaren ’Hunting for Hedonia’, der stiller de store spørgsmål om hjernens mysterier. Søndag 24. marts kl. 20 er der igen film på programmet, når interesserede kan komme til visning af filmen ’ Blue Note Records – beyond the notes’, der sætter fokus på det legendariske pladeselskab Blue Note Records.

Mandag 25. marts sluttes film-føljetonen så af med dokumentarfilmen ’Fribytterdrømme, som handler om seks sydfynske venner, der går fra Udkantsdanmark til Roskilde Festival. De to 20-årige filmskabere Søren Frederiksen og Pelle Johansen har fulgt Svendborg-bandet ’Fribytterdrømme’ i tykt og tyndt i et halvt år, hvor forsangeren Lau I.V. Pedersen og hans bedste venner i bandet skal indspille en ny plade og få hverdagen og drømmene til at hænge sammen. Lau I. V. Pedersen giver et par numre, før filmen bliver vist kl. 20.

Nørrebro/Nordvest

Filmfestivalen CPH:DOX er lige på trapperne, og fra 20. til 31. marts vil Nørrebro og Nordvest sammen med 32 andre byer rundt om i landet danne rammer om aktuelle filmpremierer med efterfølgende live-transmitterede debatter. Det oplyser CPH:DOX i en pressemeddelelse. På bibliotekerne Nørrebro Bibliotek og Rentemestervej Bibliotek kan københavnerne således opleve premierer på hele fem nye dokumentarfilm.

Den første premierefilm i rækken er ’Ferrante Fever’, der bliver vist 20. marts kl. 19 på Nørrebro Bibliotek og Rentemestervej Bibliotek. Filmen handler om den verdensberømte, italienske forfatter Elena Ferrante og udforsker således forfatterens litteratur. Dokumentaren zoomer desuden ind på hendes valg om at være anonym, hvilket har vakt stor debat inden for litteraturen. Efter filmen er der talk, hvor Politikens filmredaktør, Kim Skotte, interviewer lektor Pia Schwarz Lausten og forlagsredaktør Line Miller, der begge er eksperter i Elena Ferrante.

Den næste film på tapetet går under navnet ’Hunting for Hedonia’, og den handler om hjernens store mysterier, der har givet anledning til alvorlige hjernevridere blandt forskere inden for faget. Efter verdenspremieren inviterer CPH:DOX til debat med filmens instruktør, Pernille Rose Grønkjær, videnskabsjournalist Lone Frank, filosof Klemens Kappel og professor Poul Videbech. Journalist Anja Bo modererer debatten. Dokumentaren bliver også vist på Nørrebro Bibliotek og Rentemestervej Bibliotek, og filmvisningen starter kl. 17:30.

Den tredje dokumentar på programmet er ’The Other Much’, der følger forfatteren Karl Ove Knausgaard, som skal lave en udstilling af den ekspressionistiske maler Edvard Munchs malerier for Munch Museet i Oslo. Her følger filmskaberen Joachim Trier Karl Ove Knausgaard i hans forberedelser, og sammen rejser de rundt i Munchs fodspor for at trænge dybere ind i malerens univers. Efter flimvisningen vil der være talk med Karl Ove Knausgård og Joachim og Emil Trier. Filmen bliver vist på Nørrebro Bibliotek og Rentemestervej Bibliotek 25. marts kl. 19.

To dage efter bliver der serveret en ny dokumentar, og denne gang byder Rentemestervej Bibliotek på filmen ’Democracy LTD’, der stiller skarpt på demokratiets krise og den svigtende sociale sammenhængskraft i Europa. Arrangementet bliver rundet af med debat, hvor en række markante danske politikere deltager under styring af Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring. Arrangementet løber af stablen 27. marts kl. 17:30.

Rosinen i pølseenden er ’The Man Who Played With Fire’, der følger den storsælgende og storrygende forfatter Stieg Larsson, der ikke kun nøjes med at skrive sine Millenium-romaner. Som journalist og detektiv kortlagde han nemlig også højreekstremismens fremmarch i Sverige og Europa, og det er det arbejde, dokumentaren kredser om. Aftenen rundes af med debat, hvor journalister og eksperter diskuterer dokumentaren. Det hele finder sted 28. marts kl. 17:30 på Rentemestervej Bibliotek.

Se hele årets program her:

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Guide: Til den musikinteresserede københavner

De Danske Hyrder gæster Vega