Nina i aktion under VM-finalen. Foto: Jean Bernard.
in , ,

Like 👍

Sølv til Kong Hans Kælder: Ung dansker er næstbedste til vin i verden

VM-SØLV: Nina Højgaard Jensen, 26 år, har vundet sølv ved verdensmesterskabet ‘Best Sommelier of the World’ i Antwerpen i Belgien. Nina, der arbejder som tjener og tager sig af serveringen af vin i Kong Hans Kælder i Vingårdsstræde , er den første dansker nogensinde som har været finalist.

Nina er medlem af Dansk Sommelier Forening, og kendes af gæsterne på restauranterne Le Sommelier (lukket), Anarki og nu altså Kong Hans Kælder, hvor hun er chefsommelier.

Den erfarne dommer ved de internationale sommelierkonkurrencer og medstifter af Dansk Sommelier Forening, Tim Vollerslev, fortæller, at canadieren Véronique Rivest er eneste anden kvinde, som er nået lige så højt op med VM-sølv i Tokyo for seks år siden.

»Det er lovende, at der nu også er kvinder blandt verdens bedste sommeliers, og jeg er så tilfreds med, at vi nu har Danmark placeret i verdenstoppen, også på vinområdet, hvor vi dermed beviser, at vi også har sommeliers til at sætte drikkevarer til maden tilberedt af de allerede verdensanerkendte danske kokke,« siger han.

VM-konkurrencerne

VM-konkurrencen består bl.a. af svære skriftlige prøver med spørgsmål om alverdens drikkevarer f.eks. vin, øl, sake, spiritus, juice, mineralvand, kaffe og tea – samt blindsmagninger af flere af disse drikkevarer og begrundet kombination af drikkevarerne med restaurantens mad.

Desuden er der flere forskellige praktiske opgaver som f.eks. gæsten beder sommelieren mixe en klassisk cocktail, fulgt af præsentation, åbning og servering af champagne til et bord med dommere der er ‘gæster i restauranten’, efterfulgt af dekantering og servering af en flaske rødvin.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

2000 km udfordring: Frank går Danmark rundt på 100 dage

Fodboldfilmfestival hos Fremad Valby