Ejendommen på Dirch Passers Allé har skiftet ejer. Foto: Heidi Engelund

Tysk investor køber ejendom i Flintholm

KØBT: Hvis du ikke lige kommer forbi Flintholm hver dag, så kan man godt få øjnene op en ekstra gang, når man er på besøg, da der sker rigtig meget i området hele tiden.

Dirch Passers Allé har længe været spærret af for trafik på grund af flere byggeriet.

En af byggerierne er netop blevet købt af den tyske investor Deka Immobilien. Der er tale om ejendommen ’Flintholm Company House II’ fra NCC Property Development, der står bag byggeprojektet.

Det er første gang i over 10 år, at Deka Immobilien investerer i Danmark. Ejendommen er under opførelse og vil stå klar til indflytning november 2019. Til den tid vil revisionsvirksomheden EY, der skal have kontorer i bygningen, kunne flytte ind på hele 8.256 kvadratmeter, hvilket giver plads til 640 arbejdsstationer.

Ejendommen forventes at opnå en DGNB bæredygtighedscertificering af standarden guld, som blandt andet er garant for lavt energiforbrug og sundt indeklima. Samtidig har bygningen en fin beliggenhed, da der er gode muligheder for offentlig transport i området.

»Flintholm har udviklet sig til en førsteklasses beliggenhed for kontorer og nyder godt af den sublime tilgængelighed med offentlig transport fra alle dele af København, som metro og S-tog giver,« siger director fra Capital Markets, Kristian Axel Nielsen.

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Sidste chance for drop in-bryllup

ØsterGro blev udsat