Stæhr Johansens Vej: Så er det igen blevet tid til at markere Vandets Dag, det sker fredag 22. marts kl. 15.00-18.00 hos Frederiksberg Forsyning på Stæhr Johansens Vej 38. Der er gratis adgang, så tag gerne hele familien med.
Vandets Dag blev grundlagt på FN’s miljøkonference i Rio de Janeiro i 1992. Siden har der globalt, hvert år den 22. marts, været fokus på rent drikkevand. I Danmark har vi fint grundvand, men vores grundvandsresurser er truet af nedsivende forurening, så vi sætter fokus på vandkvaliteten og på genanvendelse af vand.
Frederiksberg Forsyning holder åbent hus, hvor der er rundvisning på vandværket, hvor du kan høre om planerne for blødgøring af vandet på Frederiksberg.
Eller hvad med at deltage i et lille vand grandprix og smage på forskellelige typer vand, eller smag på den særlige jubilæumsøl brygget på frederiksbergvand.
Der vil også være aktiviteter for børn og en udstilling om drikkevand gennem tiden. Læs mere på www.frb-forsyning.dk
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel