Filmen ¿Football For Better And For Worse¿ handler om FC Rosengårds kvinder. Foto: Björn Larsson Rosvall/Ritzau Scanpix
in ,

Fodboldfilmfestival hos Fremad Valby

SHOOT: I samarbejde med filmfestivalen ’Shoot’ lægger Fremad Valby lørdag 23. marts kl. 14.00-18.00 lokaler og faciliteter til en dag i sportens tegn med fokus på det sociale samvær blandt pigefodboldspillere. Det sker i Bevægelseshuset i Valby Idrætspark.

Som en del af filmfestivalen præsenteres filmen ’Football For Better And For Worse’, der handler om det kvindelige fodboldhold FC Rosengård fra Malmø og deres kamp for succes og anerkendelse i en pengestyret- og mandsdomineret fodboldverden.

Under eventet vil der være mulighed for deltagelse i et væld af aktiviteter. Her vil der være mulighed for at vise sine færdigheder inden for blandt andet fodbold, panna, FIFA-computerspil.

Der vil desuden være mulighed for tilkøb af lodder i en lodtrækningskonkurrence, hvor man kan vinde sponsorgaver – blandt andet spillertrøjer fra FC København.

Hele overskuddet fra begivenheden går til børnerettighedsorganisationen Plan Børnefonden. Plan Børnefonden kæmper for at skabe lige muligheder for piger og drenge. Organisationen har særlig fokus på bedre livsvilkår og en lysere fremtid for millioner af piger verden over. bob

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Bo Børresen

Om journalisten Bo Børresen

Jeg har været journalist på en række københavnske lokalaviser siden 2001 og skrevet om stort og småt på Frederiksberg og i Valby og Sydhavnen.

Sølv til Kong Hans Kælder: Ung dansker er næstbedste til vin i verden

Alment byggeri på Dortheavej nomineret til bygningspræmiering