Simon Aggesen og Jørgen Glenthøj byttede plads og borgmesterkæde midt i aftenens kommunalbestyrelsesmøde. Foto: Frank S. Pedersen

Haha 😆 Like 👍

Efter 3.713 dage på posten: Tilfreds borgmester takkede af

Simon Aggesen (K) er på kommunalbestyrelsesmødet mandag aften enstemmigt valgt som ny borgmester på Frederiksberg.

BORGMESTERSKIFTE: Kl. 19.45 fik Simon Aggesen overrakt borgmesterkæden af sin forgænger 64-årige Jørgen Glenthøj (K), der takkede af efter 10 år på posten. Eller 3713 dage, som han havde regnet sig frem til.

Kommunalbestyrelsen godkendte uden yderligere spørgsmål Jørgen Glenthøjs begrundelser for at blive fritaget for hvervet. Alder og behov for mere tid til familien.

LÆS OGSÅ: Efter ti år på posten: Frederiksberg skal have ny borgmester

»Jeg stopper mens legen er god, og ser frem til ikke at skulle tænke på kommunalpolitik 24 timer i døgnet,« sagde han, der dog var meget tilfreds med de ti år det trods alt blev til.

700 mio bedre

Med kommunens økonomi og serviceniveau og de brede konstitutioner og budgetforlig.

»Frederiksberg står bedre i dag end for 3713 dage siden. Vi har 700 millioner kroner mere at gøre godt med i dag end i 2010,« sagde han blandt andet.

Og tilfredsheden med Jørgen Glenthøjs borgmestertid nåede hele vejen rundt i Kommunalbestyrelsen, hvor alle partiordførere takkede ham for hans tid på posten.

Store sko

Kl. 19.50 kunne Simon Aggesen iført borgmesterkæde tage plads på tronen og fortsætte mødet, mens hans forgænger tog plads i salen.

LÆS OGSÅ: Kommende borgmester: »Et generationsskifte – ikke et systemskifte«

»Det er et generationsskifte ikke et kursskifte,« forsikrede den 31-årige Simon Aggesen. Og kunne i øvrigt meddele, at han indtil i dag har brugt størrelse 42 i sko, men var klar til at udfylde sin forgængers størrelse 43.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Frank Schmidt Pedersen

Om journalisten Frank Schmidt Pedersen

Freelance journalist på Hovedstadens Mediehus med fokus på Valby/Kgs Enghave og Nørrebro/Nordvest.

9.X fik styr på finanserne

Hærværk: Haveejere i HF Strandbo får fældet deres træer