I uge 13 inviterer Københavns Kommune på skraldeuge på byens legepladser, blandt andet her i Byoasen i Møllegade. Arkivfoto

Skraldeuge: Spil skralde-bowling og gå på skraldejagt

MILJØ: Kunne du tænke dig at tage på skraldejagt, bygge en skulptur af skrald eller måske spille skralde-bowling? Så skal du komme til skraldeuge i uge 13, hvor Københavns Kommune sætter fokus på skrald i børnehøjde. Alle dage i uge 13 vil der således være aktiviteter på byens 26 bemandede legepladser, og her kan børn lære om skrald, affaldssortering og genbrug. Børnene kan også være kreative og bygge de fineste skulpturer af skrald, de kan gå på skattejagt og blive klogere på, hvordan man sorterer affald derhjemme eller dyste i skraldestafet. Det er femte år i træk, at de bemandede legepladser i København inviterer på skraldeuge, men det er første gang, at alle 26 legepladser er med. Teknik- og Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) håber, at skraldeugen kan klæde fremtidens generation på til at håndtere skrald og affald.

»Skraldeugen er populær i København, og den gør læring til leg for de mindste i københavnere. Det er en vigtig dagsorden at få kendskab til allerede i en ung alder, fordi klodens fremtid afhænger af vores genbrug af vores begrænsede ressourcer«, siger hun.

På Nørrebro og i Nordvest kan du komme til skraldeuge i Bispeengen, Byoasen, Wesselsgade, Nørrebroparken, Hans Tavsens Park Vest, Hans Tavsens Park Øst, Hulgårdsplads og Mimersparken.

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Falsk alarm: Tungt bevæbnet politi ved gymnasium

Er Vanløse et hul i jorden?: Borgermøde om mere liv i midtbyen