Fætter BR kan snart byde velkommen til kunerne igen. Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
in , , , , ,

Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Så er der sat dato på: Nu åbner Fætter BR igen

I de kommende måneder vil legetøjskæden BR åbne 26 butikker i hele landet, og nu er kæden klar med de første åbningsdatoer. På mandag 25. marts åbner BR sin første butik.

Det bliver butikken på Vimmelskaftet på Strøget, som bliver den første, der slår dørene op, efter at Salling Group har overtaget rettighederne til at anvende BR-navnet på det danske marked. Overtagelsen skete efter at Top-Toy i december annoncerede lukning af samtlige BR-butikker i Danmark, efter at virksomheden gik konkurs.

“Det er fantastisk, at vi nu er nået hertil, og jeg har glædet mig som et barn til juleaften, til at kunne invitere til åbningen af den første nyåbnede BR-butik. Vi ser meget frem til åbningerne, hvor vi også har et par overraskelser i ærmet til de børn, der kommer på åbningsdagen,” fortæller BR-chef, Charlotte From i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: BR vender tilbage: Her åbner de nye butikker

Butikken på Vimmelskaftet åbnes med snoreklip mandag 25. marts kl. 15. Allerede dagen efter, tirsdag 26. marts kl. 12 åbner butikken på Fisketorvet. Og Onsdag 27. marts kl. 12 åbner forretningen i Frederiksberg Centret. Siden vil der stort set åbne en butik på alle hverdage i de kommende uger.

“Siden vi kunne annoncere køb af BR’s varelager og brand, er det gået stærkt. Der sker noget hver eneste dag, og vi glæder os til, at vi har alle åbningsdatoer på plads. Vi mærker en stor opbakning til BR fra alle egne af Danmark, og vi glæder os til at få åbnet samtlige butikker,” siger Charlotte From.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Christian Olsen

Om journalisten Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

Ny rutschebane løftet på plads

Frederiksberg Hospital: Møde om fremtiden på Hospitalsgrunden