Kommunikationsrådgiver, kommunalpolitiker, folketingskandidat og ikke mindst fritidshistoriker. Nikolaj Bøgh er aktuel med en bog indeholdende 100 historier om Frederiksberg. Foto: Anders Bentzon

Elsker 😍 Like 👍

100 fortællinger under Bøgh’en

NY BOG. Fritidshistorikeren og lokalpolitikeren Nikolaj Bøgh er aktuel med bogen ‘100 historier fra Frederiksberg’, der på en let og overskuelig måde gør læseren klogere på historiske steder og personer med betydning for Frederiksberg.

LOKAL IDENTITET: For faste læsere af Frederiksberg Bladets lokalhistoriske klumme ’Bøghs historiske hjørne’ giver det rigtig god mening at samle de små tekster, udvide dem lidt og samle dem i en bog.

Det er lige præcis, hvad teksternes forfatter, 50-årige Nikolaj Bøgh, har gjort. Prydet med fotograf Thomas Howalts fine billeder er det endt ud i et 224 siders opslagsværk. Sådan et som man med god samvittighed kan have liggende på hylden under sofabordet – også for demonstrere, at man naturligvis er stolt af at bo på Frederiksberg.

Dykker man ned i bogens 100 letfordøjelige historier, så kan man uden de store anstengelser tilegne sig en lokalhistorisk viden, der vil imponere dine gæster, når du namedropper på søndagsgåturen og fortæller vidt og bredt om bygninger, monumenter, statuer og steder af særlig betydning for Frederiksberg.

Bogen er fyldt med vigtig viden og ligegyldig info – klart mest af det første. Du kan blandt andet blive klogere på Frederiksberg Have, Bakkehuset, K.B. Hallen, Frederiksbergs ældste restaurant, Jens Otto Krags hus, diverse teatre og kirkegårde, brandstationen, hospitalet, gadebelysning, lindetræer og bænke.

Farfars Frederiksberg

Bogens forfatter, Nikolaj Bøgh, er hverken historiker eller arkitekt af uddannelse – og såmænd heller ikke fra Frederiksberg af oprindelse. Til gengæld har han en brændende interesse for Frederiksbergs historie og kæmper en evig kamp for at bevare alt af kulturhistorisk interesse i bybilledet.

Bøgh har skrevet historiske klummer til først Lokalavisen Frederiksberg og siden Frederiksberg Bladet i tre år og har siddet i Kommunalbestyrelsen for Det Konservative Folkeparti siden 2012.

Han er opvokset i Aalborg, men da han i 1994 flyttede til hovedstaden, var han ikke i tvivl om, at det skulle være Frederiksberg.

»Da jeg var 13 år gammel, tog min farfar mig med til Frederiksberg for at vise mig sit barndomsmiljø. Han var født på Forhåbningsholms Allé i 1917 og boede der og senere på Bülowsvej frem til 1938,« fortæller Nikolaj Bøgh og fortsætter:

»Vi parkerede på Sankt Thomas Plads en tåget efterårsdag i 1982. Frederiksberg Allé tog sig fuldkommen eventyrligt ud med husenes flotte tårne og spir i tågen. Jeg syntes, det var et fantastisk sted, og den følelse blev kun styrket af min farfars fortællinger.«

Yndlingsspot

Nikolaj Bøgh slog sig – meget passende – ned på Sankt Nikolaj Vej – i 1994. Her boede han i tre år, inden han tre år senere trådte i sin farfars fodspor og bosatte sig på Sankt Thomas Allé. I dag arbejder Nikolaj Bøgh som kommunikationsrådgiver og bor med familien på Arveprinsensvej. Her har de boet siden 2010:

»Og her har jeg tænkt mig at blive boende,« understeger Bøgh.

Det er dog Sankt Thomas Allé – eller rettere Sankt Thomas Plads – der går igen, når man beder Nikolaj Bøgh om at udpege sit yndlingsspot på Frederiksberg:

»Sankt Thomas Plads er kernen i Frederiksberg Allé-miljøet. Strukturen med de fire rækker lindetræer og de historiske linjer tilbage til tiden som kongevej. Det er bare et skønt åndehul, ligesom de gamle gas-lamper og falkebænkene er med til at gøre pladsen til et helt særligt sted.«

Øjebæ

I den modsatte ende af skalaen udpeger Nikolaj Bøgh dele af Carlsberg Byen som en ’øjebæ’:

»De mørke, grimme bygninger, der er opført klods op ad Bakkehuset og orangeriet er decideret ødelæggende for stedets guldalderstemning. Det er synd, og det samme kommer til at ske ved Rahbeks Allé, hvor der er et 25 etagers byggeri på vej,« konstaterer Nikolaj Bøgh.

C.C. Hall kom hjem

Blandt bogens 100 fortællinger fremhæver Nikolaj Bøgh selv kapitel 24 ’Den ideale hr. Sørensen’, der handler om C.C. Hall. Det var den nationalliberale ideolog Orla Lehmann, der kaldte C.C. Hall for ’Den ideale hr. Sørensen’ – prototypen på en god, dansk, folkelig, jævn og ligefrem mand.

C.C. Hall repræsenterede Frederiksberg i Folketinget i mere end 30 år i 1800-tallet, besad en række ministerposter og var regeringsleder (svarende til vor tids statsminister) i to perioder. Hall var desuden initiativtager til den lovgivning, der adskilte Frederiksberg fra Hvidovre.

I Søndermarken er rejst en statue af C.C. Hall. Den stod i en årrække opmagasinere på statens kulturlager i København (Kongernes Lapidarium), men vendte hjem til Frederiksberg og Søndermarken i 2016 – på Nikolaj Bøghs initiativ naturligvis.

Bogpræsentation

’100 historier fra Frederiksberg’ udkom 12. marts på Lindhardt og Ringhofs forlag. Bogen er på 224 sider og koster 299,95 kroner.

Fredag 22. marts kl. 16.00 præsenteres ’100 historier fra Frederiksberg’ i Kleins Boghandel, Gammel Kongevej 125, hvor Nikolaj Bøgh vil være til stede og signere bøger.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Bo Børresen

Om journalisten Bo Børresen

Jeg har været journalist på en række københavnske lokalaviser siden 2001 og skrevet om stort og småt på Frederiksberg og i Valby og Sydhavnen.

Endelig: Valbyparkens Strand er på vej

Frederiksberg-instruktør sætter fokus på ligestilling med ny dokumentar