Hotel Pro Forma er flyttet ind i kunstens rette rum

I KUNSTNERENS VÆRKSTED. Efter lang tids søgen fandt billedmager og performancekunstner Kirsten Dehlholm det helt rette rum til sin kunstneriske produktionsvirksomhed Hotel Pro Forma. Nu skabes kunsten på Tomsgårdsvej 19, st. th.

NYE NABOER: En duft af liljer. Et sagte lydtæppe af en fujara-fløjtes samspil med en accordion. Et kunstnerisk udseende kaos. Sanserne modtages til overflod i det øjeblik, man forlader Tomsgårdsvejs regnvåde mylder og træder indenfor i nummer 19 stuen til højre.

Det helt rette rum

I disse 300 kvadratmeter højloftede rum er den prisvindende billedmager Kirsten Dehlholm for nylig flyttet ind med sit verdenskendte kunstneriske produktionshus Hotel Pro Forma, som ellers har holdt til på Amager i 25 år. Da den adresse blev for dyr, måtte Hotel Pro Forma dog se sig om efter noget nyt, og det har ikke været nemt:

»Det er faktisk rigtig svært at finde noget, hvor der er højt til loftet, hvor vi kan betale, og hvor vi kan lide at være. Jeg er meget kritisk med hensyn til rum, men så var vi heldige en dag at finde lokalerne her i Nordvest. Her er ikke vanvittigt højt til loftet, men der er tre meter og tyve centimeter, så det går an. Lavere end det, så ville jeg ikke tage lejemålet, for jeg kan simpelthen ikke tænke, hvis der er for lavt til loftet,« siger Kirsten Dehlholm.

Fornemmelsen for rum

Og netop fornemmelsen for rum er en af de ting, der har gjort Kirsten Dehlholm til et fyrtårn i dansk performanceteater. Historien om Hotel Pro Forma begynder 1985. Men den begyndelse har en anden og tidligere begyndelse, som Kirsten Dehlholm beskriver det:

»Jeg er uddannet billedkunstner, så jeg har aldrig læst teater. I 1977 lavede jeg så et billedstofteater, hvor vi i løbet af årene skabte 28 produktioner, som alle var meget visuelle og uden ord. De blev aldrig opført på et teater, men vi kom ind på store museer som Glyptoteket, Nationalmuseet og Louisiana,« fortæller hun og uddyber:

»Dengang var jeg meget optaget af mennesker i rum, og jeg var optaget af et iscenesætte den virkelig, der findes. Vi lavede derfor aldrig scenografier, vi brugte rummene, som de var, og så installerede vi nogle få ting og en masse mennesker i forskellige situationer. Det blev dermed en slags teater uden ord. I 1985 valgte jeg dog at stoppe med billedstofteatret, og så startede jeg Hotel Pro Forma. Her ville jeg ikke have, at ordet teater indgik i navnet, for det var ikke teater, jeg lavede.«

Store temaer visualiseres

Kirsten Dehlholm beskriver selv Hotel Pro Forma som en kunstnerisk produktionsvirksomhed, der skaber forestillinger og udstillinger fra bunden.

Forestillinger, der altid er bygget op med musik. Forestillinger, der meget arkitektoniske og visuelt baserede. Forestillinger, der tager store emner som kosmos, krig eller Kina op, men som sjældent handler om ægteskabelige dramaer:

»Jeg tager de har store emner op og skaber så et visuelt musikalsk billede på det. Efterhånden er der også ofte tekst med, men den er tit sunget ud eller vist med billeder og selvfølgelig bliver den nogle gange talt, men det er ikke ligesom i et teater. Vores forestillinger bliver både vist på store scener eller steder, som ikke normalt er et teater. Det kunne være ridehuset på Christiansborg eller Glyptoteket,« fortæller Kirsten Dehlholm.

Det mangfoldige hus

Sammenlignet med Glyptoteket, Christiansborg eller en af de store scener i verden kan Nordvest umiddelbart synes som en anden galakse. Men billedmageren er begejstret for sin nye bydel:

»Jeg tror ikke, stedet her ligefrem gør noget for mit kunstneriske virke, men det gør helt klart noget ved mit velvære. Vi hilser på hinanden og tager måske en snak på verandaen. Der er en anden kommunikation herude. Og så er det et rigtig godt hus, vi er flyttet ind i,« siger Kirsten Dehlholm, der holder af husets meget forskellige beboere:

»Øverst er der de blindes arbejder, der laver børster og koste. Så er der narkomaner, som får metadon i dagscentret Stæren. I et andet rum er der en, som sælger altaner. Her er også en fabrik for køkkener og skabe, og min nabo er grafiker. Der er mange forskellige virksomheder her, og det er både godt og sjovt, at man ikke umiddelbart kan gætte, hvem der gemmer sig bag næste dør. Det kan jeg rigtig godt lide,« forklarer Kirsten Dehlholm, der glæder sig til at lære området endnu bedre at kende.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Benedicte Lorenzen

Om journalisten Benedicte Lorenzen

Jeg har skrevet lokale historier om stort og småt i København siden 2011, i de seneste to år er min vej dog oftest gået til Valby og Sydhavnen. Jeg søger altid efter den gode historie, så ligger du inde med et tip til sådan en, så tøv ikke med at kontakte mig.

Hæder til projektet om Vester Remisepark

Koncert med international organist