Grafisk forside kollage af bøgernes forfattere, Torben Weirup, Hanne Fabricius, Jakob Andersen og Morten la Cour
in

Elsker 😍

I seng med arkæologien, fjenden, flisen og kunsten, altså i bogform

AF: GITHA SCHULTZ

KUNST: Den kvinde der nok står tættest på at symbolisere evnen med ord omkring Vesterbro og liv, er vel ingen ringere end forfatterinden Tove Ditlevsen. Kongruent på krop og sjæl med sine beretninger fra Vesterbro. Og den dødelige ophøjelse vel næppe blive større, når man får pladser, skoler, veje og gader opkaldt efter sig. Det skulle dog lige være hvis navnehæderen blev tildelt som f.eks i Hollywood eller på Frederiksberg, mens folk stadig er i live.

Politikeren og forfatteren Ritt Bjerregaard er også stadig i live og barn af Vesterbro selvom hun for længst har forladt bydelen.

Der er mange forfattere og skribenter på Vesterbro. Nogle mere læst og elsket end andre. Jeg kan nævne Torben Weirup som står bag mange kunst – og arkitektur bøger, også kendt som kultur – og arkitektur anmelder på Berlingske. Selvom han er en meget introvert og elegant person i gadebilledet på Vesterbro, larmer hans forfatterskab og anmeldelser i farvende vendinger, stilistisk flot og skarp er hans pen i hans mange bøger.

Den unge museumsinspektør og kunstbogsforfatter Morten la Cour har skam sit kammer på Vesterbro, hvorfra pennen er spidset og flere bøger på vej.

På Vesterbro bor også en kvinde, som er lidt en blanding af Pippi og den feminine og spirituelle udgave af Skipper Skræk. Sjov. sød og temperamentsfuld på den varme måde. Altid klædt i pang farver og holder sig ikke tilbage med en stor blomst i det flammende røde hår. Men bag det ret festlige originale outfit, gemmer sig noget endnu mere spændende. En forfatterinde, arkæolog, værtinde på DR Ks populære program ”Historiequizzen,” byvandrer, forlægger og en ildsjæl i kampen mod social uretfærdighed. En kvinde med Vesterbro hjertet på rette sted og navnet er Hanne Fabricius.

Hanne Fabricius har skrevet en af mine bogfavoritter med titlen ”Istedgade-Porten til Vesterbro.” En spændende bog i en form for 3 dimensionelt besøg på Københavns Museum i Stormgade, der førhen lå på Vesterbrogade og hed Københavns Bymuseum. Bogens indhold minder om et omfattende, specialiseret helt til det subtile matrikelnummer og besøg i bybilledet. Med Istedgade som udgangspunkt.

Hanne og jeg kæmpede imod og deler stadig indignationen over Slagtergårdene. Der blev slagtet til fordel for det Hipsterbros nye, men til gengæld dyre beboelse på Vesterbro. Og fra min skrivebunker på Vesterbro har jeg altid fulgt og ladet mig inspirere af Hannes skrivefærden og person.

Der er intet så dejligt som at gå i seng med en bog, man kan lære af, lade sig inspirere, få lyst af, blive træt med og falde i søvn på. Uden nogle bliver personligt fornærmede.

I nabobydelen bedre kendt som Frederiksberg bor en anden stor forfatter og journalist, som også er ret vild og minder om Kaptajn Haddock bevæbnet med Karen Blixen tropehjelm og som har inspireret mig med omfattende bøger i bind så tykke som leksika XXL med personlige beretninger og betragtninger om krig, eventyr og politik. Han hedder Jakob Andersen og er blandt andet Cavlingprisvinder. Man skulle tro manden mere var 55 år end på vej mod midten af 80. Skarp og frygtindgydende rammende og holder sig ikke tilbage med at kritisere min skrivestil public. Min skrivestil minder om streaming consciousness. Det er nok for hipppie for den skolede mester.

Det der så er skønt med Jakob Andersen, når først han ruller skrive kanonerne og skytset i stilling fra Frederiksbergbunkeren på de sociale medier mod undertegnede, er at med lærer Andersen, elsker jeg ham i bogform! Der kan man altid klappe hans bøger i og så er der dejligt stille. Men jeg har stor respekt for hans forfatterskab og viden.

Jeg ved ikke om det er min skæbne at jeg så mange gange i livet overalt er blevet begavet med bøger. Bogperler ofte foræret af forfatterne selv.

Og apropos Frederiksberg Allé og med deres Walk of Fame i facadepæne konservative omgivelser, mangler vi detsamme på Vesterbro.

Hvorfor ikke revurdere Istedgades fliser og ophøje dem til hædersfliser med navne af significante Vesterbro forfattere, skribenter, ægte working class heroes og kulturpersonligheder. Og i al ydmyghed og måske lidt optimitisk så jeg gerne mit skribent, kunstner – og klummenavn Vesterbro cementeret i en udødelig flise efter avis, lærred og cyberspace. Bevares kan også godt nøjes med en lille brosten.

 

 

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Det er helt unikt: Lille Mølle købt tilbage fra Nationalmuseet

Børnelitteratur: Sydhavnen bibliotek byder op til boglig festival