Løbere fra motionsklubben sidste år. Foto: MKA.
in , ,

Motionsklubben inviterer til 12 ugers løbeskole og gratis etapeløb

HELE ØEN: Stramme løbetights, refleksveste og spændte løbesko. Forårets og sommerens løb nærmer sig, og selvom du ikke har startet træningen endnu, er der ingen grund til panik. I Motionsklubben Amager kan du være med på en 12 ugers løbeskole, hvor der er plads til både effektiv træning, men også smil og fællesskab.

Traditionen tro inviterer Motionsklubben Amager i foråret til 12 ugers løbeskole. Som deltager kan du se frem til en sjov og varieret træning to gange ugentligt, tirsdag og torsdag klokken 18.00. I spidsen for løbeskolen står engagerede løbetrænere, der er DGI og DAF-certificerede. Det betyder, at der både er garanti for effektiv træning, men også smil, glæde og godt fællesskab. De sidste års løbeskoler har været en stor succes med deltagelse af helt op til 70 nye løbere. Løbeskolen er både for begyndere og let-øvede løbere.

Som deltager på løbeskolen kan du vælge mellem to hold: Et for begyndere og et for de, der gerne vil løbe 10 km.

Begynder-holdet er for dig, der som udgangspunktet kan løbe 5-10 minutter i stille og roligt tempo. Træningen går ud på at etablere en fast træningsrutine, forbrænde kalorier og finde glæden ved at løbe og bevæge sig. I tillæg laves øvelser der styrker kroppen og er med til at gøre dig til en bedre løber.

10-kæmper-holdet er både for dig, der gerne vil træne efter at kunne løbe en 10 km og for dig, der gerne vil kunne løbe lidt hurtigere på 10 km. 10-kæmperne er for alle, der uanset tempo kan løbe omkring fem km og har mod på lidt mere målrettet træning.

Gratis Etape København

Den 12 ugers løbeskole giver mulighed for gratis at deltage ved én valgfri etape til Etape København 17. – 21. juni som kulmination på løbeskolen. Et løb som i øvrigt har afsluttende etape på Amager Strandpark. Se mere: www.etapekbh.dk.

Motionsklubben Amagers løbeskole

Informationsmøde (Gratis og uforpligtende): Torsdag d. 21. marts kl. 18.00 i Motionsklubben Amagers klubhus, Amager Strandvej 285

Første træning: Tirsdag 26. marts kl. 18.00

Sidste træning: Torsdag 13. juni kl. 18.00

Læs mere og tilmeld dig: www.dgi.dk/201921065000

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Jacob Schneider

Om journalisten Jacob Schneider

Journalist på Amager Bladet og City Avisen. Lokalområdet særligt omkring Amagerbro og Sundbyerne har været en del af mit liv gennem snart 25 år på godt og ondt. Jeg går op i menneskers historier inden for kultur, sport, trafik, politik - og alle de andre ting, der påvirker folks liv og levned. Mail: jape@minby.dk. Tlf.: 26169647.

Kom til koncert med tavse poeter

Sangforening: Forårskoncert og fællessang