Michael Vindfeldt (S) og Thyge Enevoldsen (EL) foreslår, at man freder Den Sønderjyske By i anledningen af 100 året for Danmarks genforening med Sønderjylland. Arkivfoto: Martin Sørensen
in ,

Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

S og EL: Lad os frede Den Sønderjyske By

FORSLAG. To politikere foreslår en fredning af Den Sønderjyske By, der ‘kæmper’ mod salget til Blackstone.

FREDNING: »Vi er generelt i Enhedslisten imod en meget stor fortæning af Frederiksberg. Den Sønderjyske By er et godt eksempel på, hvordan man har bygget god kvalitet uden at man har bygget højt og tæt,« lyder det fra rådmand Thyge Enevoldsen (EL).

Sammen med 2. viceborgmester Michael Vindfeldt (S) står han bag forslaget om at frede Den Sønderjyske By, der lige nu ’kæmper’ mod salget til Blackstone.

S og EL foreslår at starte en fredningssag i anledningen af 100 året for Danmarks genforening med Sønderjylland i 2020.

Michael Vindfeldt fortæller:

»For os socialdemokrater er det afgørende, at vores by ikke bare ændres ud fra, hvad investorerne gerne vil. Vi har blik for helheden, og en fredning af den særlige bydel kan gøre det nemmere for fremtiden at holde fast i det særlige ved denne bydel på Frederiksberg , og for eksempel forhindre store og måske unødvendige renoveringer, som ødelægger den særlige historiske karakter i Den Sønderjyske By,« siger han og fortsætter:

»Og som en med sønderjyske rødder synes jeg da, at det er ekstra fint, at vi på den måde også kan markere 100 året næste år for, at Sønderjylland vendte hjem til Danmark tilbage i 1920 også her på vores dejlige Frederiksberg«.

Ikke flertal for fredning

Thyge Enevoldsen fortæller:

»En fredning kan hjælpe os til at holde fast i det (god byggekvalitet, red.), men i den grad også i det særligt sociale, der kendtegner bydelen. Konservative er jo meget optagede af at frede Frederiksberg Allé, og det er også fint, men nu bliver det interessant at se, om de er lige så interessede i at frede gode, billige boliger på det vestligste Frederiksberg.«

En eventuel fredning vil gør det sværere for muligheden for at renovere ejendommen, der blandt andet ligger på Sønderjyllands Allé.

Om der er et flertal i Kommunalbestyrelsen må tiden vise.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Så er det nye ældreråd klar

DFDS vil bygge nyt kæmpe rederi