Der skal være masser af liv på Christianshavns Torv, hvis det står til en ny forening. Pressefoto

Dans og fællesspisning: Forening vil skabe mere liv på torv

I løbet af 2018 har Torvenetværksgruppen på Christianshavn arrangeret en række aktiviteter på Christianshavns Torv under mottoet ’Torvet for alle’, for eksempel dans, quiz og fællesspisning.

Nu har folkene bag initiativerne besluttet sig for at danne en forening.

»Det overordnede formål med foreningen skal være at skabe muligheder og forandringer for Christianshavns Torv, både kulturelt, socialt, erhvervsmæssigt og trafikalt. Vi ser dannelsen af en forening som nødvendig, hvis vi vil have pondus og legitimitet i forhold til ansøgninger, tilladelser og lignende,« lyder det fra folkene bag i en pressemeddelelse.

Der er brug for alle gode kræfter og masser af kreativitet. Derfor inviteres til et opstartende møde på Christianshavns Bibliotek på mandag 18. marts kl. 19.

Foreningen skal bestå af tre overordnede interessegrupper: 1) Liv i kiosken, 2) Aktiviteter og arrangementer, 3) Fysiske forhold og arkitektur på torvet.

Den nuværende torvenetværksgruppe er allerede i dialog med bestyreren af det lille kiosk-hus på torvet.

»Det er vores håb at kiosken kan drives som en socialøkonomisk virksomhed allerede fra sommeren 2019. Ambitionen er at kiosken bliver en lille oase, og en drivkraft for livet på torvet,« håber foreningen.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Christian Olsen

Om journalisten Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

Fortællinger fra Sydafrika

Så er det nye ældreråd klar