Foto: Martin Engelbrecht
in ,

Østerbroere nomineret til pris

Prisuddeling: Tirsdag 12. marts uddeles energi-hædersprisen Den Gyldne Termostat. Prisen, der er indstiftet af forsyningsselskabet HOFOR, bliver overrakt til en person, der har gjort en ekstra indsats for at spare energi. Blandt de tre nominerede til prisen er Steffen Lynge, pedel på Ryparken Lille Skole og Martin Engelbrecht, ledende ejendomsfunktionær i boligforeningen AABs afdeling 37, på Keldsøvej 23.

Gør en forskel

Steffen Lynge er nomineret for sin ihærdige indsats for at optimere varmeforbruget og mindske energiregningen på skolen, som er en gammel trikotagefabrik fra krigstiden.

Visse lokaler på skolen kunne ikke varmes op, lige meget hvor meget der blev skruet op og det besluttede Steffen sig for at gøre noget ved.

Med vejledning fra en energirådgiver fra HOFOR, gennemgik Steffen minutiøst samtlige af skolens radiatorer.

Martin Engelbrecht er nomineret for sit store arbejde med at spare varme og penge på energiregningen i AAB afdelingens 524 lejligheder på Østerbro.

Det hele begyndte, da afdelingen fik installeret to nye varmeanlæg for at gå fra damp- til vandbaseret fjernvarme. Det viste sig hurtigt, at de to nye anlæg præsterede meget dårligt – de nye anlæg skulle tilpasses 50’er ejendommene.

Hos begge parter er energistyringsværktøjet ForsynOmeter efterfølgende blevet installeret, så nu kan Steffen og Martin følge vand- og varmeforbruget tæt – og reagere, hvis noget ser usædvanligt ud. nmb

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Fortolkning af Schuberts klaversonater

Dipylon Hus kan vinde en stor pris