Det er her på Nordre Fasanvej 43, at Loop Fitness åbner lørdag 6. april. Foto: Bo Børresen
in ,

Wow 🤩 Like 👍

Fitnesscenter med cirkeltræning

NORDRE FASANVEJ: 6. april bliver Frederiksberg nok et fitnesscenter rigere. Denne gang er det den forholdsvis lille fitnesskæde, Loop Fitness, der gør sit indtog på Frederiksberg – nærmere betegnet på Nordre Fasanvej 43 på hjørnet af Seedorffs Vænge.

Loop Fitness skiller sig ud fra andre fitnesskæder ved at være bygget op om et cirkeltræningskoncept, der indebærer en træning på 24 minutter – hverken mere eller mindre.

På kædens hjemmeside skriver Loop Fitness:

»Selve træningen er en unik kombination af øvelser, som udføres på 16 fitnessmaskiner opstillet i en cirkel. De 16 nøje udvalgte maskiner giver tilsammen en effektiv træning af både muskelstyrke og kondition. Ved træningens start vælger du en tilfældig maskine i cirklen, hvor der er plads. Træn her i 45 sekunder, indtil der lyder et ding. Herefter skifter alle til næste maskine i cirklen.

Når du har taget to runder i cirklen, er der gået 24 minutter, og hele din krop er trænet effektivt igennem. Træningen gøres individuel, dels ved at indstille maskinerne på den ønskede belastning – og dels ved den intensitet øvelserne udføres med. Dine resultater afhænger af din indsats.«

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Bo Børresen

Om journalisten Bo Børresen

Jeg har været journalist på en række københavnske lokalaviser siden 2001 og skrevet om stort og småt på Frederiksberg og i Valby og Sydhavnen.

Røveri mod kiosk: Politiet efterlyser gerningsmand med kniv

Årets idrætsleder og årets klub på Amager er fundet