Denne mand er efterlyst i forbindelse med et røveri mod Jernbanekiosken på Gammel Jernbanevej. Foto: Københavns Politi
in , ,

Sur 😠

Røveri mod kiosk: Politiet efterlyser gerningsmand med kniv

Søndag eftermiddag blev der begået røveri mod en kiosk i Valby. Nu offentliggør politiet foto af den formodede gerningsmand.

Søndag eftermiddag, 10. marts, blev der begået røveri mod Jernbanekiosken på Gammel Jernbanevej i Valby.

Gerningsmanden medbragte en kniv, som han brugte til at true personalet. Han slap fra stedet med omkring 1.200 kroner i kontanter.

Manden flygtede efterfølgende ad Gammel Jernbanevej mod Valby Langgade og drejede her til højre mod Søndermarken. Her slutter politiets spor.

Offentliggør billeder

Politiet offentliggør nu billeder fra kioskens videoovervågning i håb om at kunne få fat i gerningsmanden.

Han beskrives som etnisk dansk af udseende, omkring 25 år gammel, 175-185 cm høj og spinkel af bygning. Ved røveriet var han iført en blå eller sort jakke med hætte, mørkeblå jeans og sorte solbriller.

Eventuelle oplysninger kan rettes til Københavns Politi på telefon 114.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Børn kan teste klassiske instrumenter til Den Lille Kulturnat

Fitnesscenter med cirkeltræning