Vi elsker bøger har planlagt en masse aktiviteter for læseglade børn på Vesterbro. Foto: Kristoffer Juel

Børnelitteraturfestival indtager Vesterbro

BOGFESTIVAL: Vesterbro Bibliotek og Kulturhus har masser sjove ting på programmet fra 12. marts til 24. marts, når børnelitteraturfestivalen ’Vi elsker bøger’ holdes i hele København. Festivalens omdrejningspunkt er, at børns læselyst og begejstring for ord skal i fokus. Festivalen, der henvender sig til 2-12 årige børn, består af 170 arrangementer på 21 forskellige biblioteker rundt omkring i byen.

Fantasystjerne på visit

Vesterbro Bibliotek og Kulturhus får 16. marts besøg af den internationalt berømte forfatter Jennifer Bell. Den britiske forfatter skrev bogen ’De Ualmindelige – Den bøjede mønt’ i 2016, der siden er blevet til en bogserie, som foregår under Londons gader – nærmere i fantasiverdenen Lundinor.

Kendte, danske forfattere kommerI løbet af festivalen kommer Lene Kaaberbøl til Vesterbro og fortæller om sit eventyrlige forfatterskab. Den kvindelige forfatter står blandt andet bag den succesfulde bog ’Skammerens datter’. Forfatterkollegaen Josefine Ottosen kommer også og fortæller om sine skriverier. Hun står bag bøgerne ’Krystalhjertet: Historien om Mira’ og ’Eventyret om fjeren og rosen,’ som mange nok kender til. De to kvindelige forfattere kommer til Vesterbro Bibliotek og Kulturhus 23. marts.

En palette af oplevelserUdover forfattervisits vil der også være teaterforestillinger, booktalks, workshops, biografforestillingere og meget, meget mere. Alle arrangementer er gratis. Dog har mange af festivalens arrangementer tilmelding. Tilmelding kan ske på bibliotek.kk.dk/vielsker.

nmb

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Se videoen: Københavnere synger fællessang for Søerne

Skipper støtter unges verbale overfald på minister