Max Ulrich Larsen er rastløs af natur og blandt andet derfor er han glad for jobbet som skoleleder hvor ikke to dage er ens. Foto: Martin Sørensen
in ,

Elsker 😍 Like 👍

Skarp skoleleder: »Jeg har det svært med regler«

Max Ulrich Larsen, 44 år, er ny leder på Damhusengens Skole i Vanløse. Han er med egne ord rastløs og trives ikke med skyld, skam og rigide regler.

Ikke noget i verden kunne få ham til at have et almindeligt kontorjob, hvor han skulle sidde ned hele dagen. Rastløsheden lyser ud af ham, og til møder (og interviews) må han må have en blok og en blyant til at tegne krusseduller og små fantasifigurer, mens han lytter. Og taler uafbrudt.

Max Ulrich Larsen er 44 år og er netop ansat som leder på Damhusengens Skole efter i to måneder at have været konstitueret. Nu skal han genskabe tillid og gennemføre sine planer for hele skolen.

Han er opvokset i en kernefamilie i et klassisk arbejdermiljø i Taastrup. Moren gik hjemme, og faren var arbejdsmand. Kærligheden i hjemmet var rummelig, og da Max Ulrich Larsen i en alder af 23-årig fortalte, at deres næste svigerdatter ville være en mand, var accepten naturlig og aldrig noget man problematiserede. Værdierne i hjemmet var generelt socialdemokratiske og orienteret omkring næstekærlighed og fællesskab. Et ord, som Max Ulrich Larsen hæger om.

»Folkeskolens muligheder er netop, at det er et fællesskab, og man er fælles, selvom man er forskellig. Der vil altid være konflikter. Det opstår, når mennesker mødes. Det er uundgåeligt. Men jeg tror på, at man ved at tale om det kan acceptere dem og komme videre. Noget af det, der dehydrerer en skole, er, når elever og personale forsvinder ved utilfredse ting. Ting skal løses og forstås og sammen kan vi gøre noget ved det. Nogle gange er det hårdt arbejde, men jeg er optaget af, at man løser tingene og kommer videre,« siger Max Ulrich Larsen.

Store forventninger

Forventningerne til ham er store. Han kommer fra et job som skoleleder på Kirkebjerg Skole, hvor roserne over hans ledelsesstil – nærværende og autentisk – nærmest står i kø. Skiftet til Damhusengens Skole kommer på baggrund af en konstituering i to måneder, og nu er han altså fast leder på skolen. De seneste år har skolen arbejdet med sammenlægning og med mistrivsel, og der er påpud fra arbejdstilsynet, som de skal have rettet op mod. Det er gamle sager med fysisk og psykisk vold mod lærere, og det er nu Max Ulrich Larsens ansvar at genskabe arbejdsglæden, trivslen og tilliden.

»Jeg har allerede nu, sammen med mit ledelsesteam, fået god respons fra lærere og forældre, fordi jeg er hurtig til at kommunikere og er tydelig – det tror jeg er vigtigt. Jeg er ikke konfliktsky og vil gerne tale om tingene i respekt for, at man kan se forskelligt på det,« siger Max Ulrich Larsen.

For nylig skrev en lærer på Kirkebjerg Skole om, hvordan en god skoleledelse kan få lærere til at gøre hvad som helst. Den var rettet blandt andet direkte mod Max Ulrich Larsen, der var leder på det tidspunkt.

I forbindelse med hans skifte til Damhusengens Skole har både forældre og skolebestyrelserne på både Kirkebjerg og Damhusengen udtalt, at han har en ’stærk personlig integritet og taler ordentligt til alle, er synlig, tydelig og et meget behageligt menneske’.

Skiftende temperamenter

I Max Ulrich Larsens barndomshjem var der med hans egne ord ’skiftende temperamenter’. Det har lært ham at tøjle, at mennesker kan svinge, og man kan have forskellige energier og værdier. Hans bror er gået økonomivejen, er godt uddannet og har en regnskabsstilling i et advokatfirma, mens Max Ulrich Larsen vidste, at universitet eller en lang uddannelse ikke var noget for ham.

Han blev uddannet lærer fra Blaagaard Seminarium i 1999 og søgte ind, fordi han gerne ville have en uddannelse, hvor det var undervisning mere end forelæsning som på et universitet. Linjefagene er dansk og billedkunst, fordi han er nødt til at have et praktisk fag. Det er rastløsheden, der spøger igen.

Første lærerfag efter uddannelsen var på en specialskole for børn med autisme. Derefter fulgte ni år på folkeskolen Skolen på La Cours Vej på Frederiksberg, hvor han underviste ordblinde børn, var tillidsmand i et par år samt klasselærer i indskolingen.

»Jeg er god til klassearbejde og til at skabe en god klasse. Det er fællesskab og respekt for hinanden, og det er kernen i en god skole.«

Lige nu arbejder han på skolens planer, og det første fokusområde er relationsarbejde og konflikthåndtering.

»Det er vigtigt, at vi har ét mål ad gangen. Man taler meget om, at folkeskolen skal være god for børnene, og det skal den jo også, men vi skal også skabe en god arbejdsplads for lærere og personale. Det er også mit ansvar, og derfor har vi fokus på det som det sideløbende.«

Han er optaget af, at man skal tale om tingene. Han kan finde på at sige; ’det lyder svært – skal vi tale om det’ og han er generelt ikke typen, hvor man skal gætte en følelse, og så skælder han aldrig ud eller dømmer.

»Jeg interesserer mig ikke for skyld eller skam. Hverken på arbejde eller privat. Jeg er heller ikke god til rigide regler. Almindelige adfærdsregler overholder jeg selvfølgelig. Men i min egen folkeskole var der meget med sådan noget ’du må ikke’ og ’du skal’, og det tager jeg meget afstand fra.«

Venner er hans interesse

Han bor alene i en andelslejlighed ved Forum på Frederiksberg og har ingen kæreste. Lige nu passer det ham fint at kunne have fokus på sit arbejde og bestemme selv i lejligheden.

»Det har været vigtigt for mig at skabe et godt liv for mig, og det betyder lige nu at jeg har nok i mig selv og mine venner og mit arbejde,« siger han.

Han har en fast skare af helt tæt venner og veninder, og de betyder alt for ham. Han har ikke nogen hobby og ingen særlig interesse som fodbold eller historie.

»Jeg interesserer mig ikke for en skid,« griner han og tilføjer, at hans venner er hans primære interesse. Og når han skal forsøge at koble helt fra, så er han glad for Netflix-serier, for så kan man nøjes med at sidde ned i de 40 minutter et afsnit som regel varer.

Længere kan han ikke sidde stille.

AFSLUT SÆTNINGEN

Jeg bliver glad, når … ting på en eller anden måde går op og man kan se ud over en skole og se, at tingene fungerer

Jeg bliver ked af det, når… misforståelser bliver for store

Jeg ville ønske, jeg var god til …at interesse mig for stillesiddende ting

Jeg går aldrig .…en retning uden først at have tænkt mig om

I mit køleskab har jeg altid... økologisk skummetmælk. Er det ikke utroligt; en granvoksen mand, der drikker mælk hver dag?

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Anja Berth

Om journalisten Anja Berth

47 år, bor i København. Journalist siden 2000 - københavnerjournalist siden 2007. Skriver om mennesker, byudvikling, vejarbejde, skoler og børn. Og alt det andet. Ansvar for Vanløse Bladet og skriver fælleshistorier for de øvrige københavnske lokalaviser.

Et grønt syn: En lodret have byder velkommen

Hammer forlader Hammarskjölds