En fin lodret have byder velkommen til Frederiksberg ved Ågade. Foto: Martin Sørensen
in ,

Et grønt syn: En lodret have byder velkommen

ÅGADE: Prøv at kigge op næste gang du krydser Ågade på vej ind mod Frederiksberg, hvor du rammer Falkoner Allé.

På endegavlen er der en lodret have med almindelige stauder.

Da der ikke er så meget plads på Frederiksberg til at plante grønt, så er en af mulighederne en lodret have på 50 m2.

Et vandingsanlæg sikre planterne vand hele sommeren, men lige nu er planterne i vintertilstand, men med forårets komme vil gavlen blive endnu mere frodig.

Det er et ønske fra Kommunalbestyrelsen at etablere flere grønne bygningsgavle og facader. En af mulighederne for at afprøve ideen er den grønne gavl ved Falkoner Allé, hvor Frederiksberg Kommune lige nu byder ’velkommen til det grønne Frederiksberg’.

Øger biodiversiteten

Frederiksberg Kommunes stadsgartner Karsten Klintø fortæller:

»Ud over at være en æstetisk flot løsning, der højner byrummets kvalitet, gør væggen mange gode ting for både klima og samfund. Regnvandshåndtering er en af tidens helt store udfordringer. Derfor har det været et krav, at væggen skulle opsamle regnvand direkte fra tagrenderne. Det vil fremover kunne bidrage til at reducere generne ved skybrud i området,« siger han.

Fordelene ved den lodrette have er, at plantevæggen vil øge biodiversiteten i byen, men også fungere som klimaskærm direkte på bygningen. Den holder på varmen om vinteren og reducerer varmepåvirkningen udefra om sommeren. Samtidig forbedrer de mange planter luftkvaliteten ved at omdanne CO2 til ilt, mens støjniveauet også reduceres.

Udgifterne til den lodrette have finansieres via en reklameflade på gavlen. Når der er en pause i reklameudlejningen, så har Frederiksberg Kommune fået mulighed for at få monteret et velkomstbanner på gavlen. hee

 

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Få en forsker hjem i stuen

Skarp skoleleder: »Jeg har det svært med regler«