Anders Breinholt og Sofie Linde indtager de skrå brædder hos Aveny-T til næste år med ¿en slags forestilling¿. Pr-foto: Oscar Meyer

Humør i 2020: Linde og Breinholt laver teater på Aveny-T

FORESTILLING: Billetsalget er gået i gang til en af næste års forestillinger på Aveny-T på Frederiksberg Allé.

Der er tale om showet ’Linde & Breinholt- En slags forestilling’, der får premiere 9. januar 2020.

Spilletiden vil vare frem til slutningen af marts næste år.

På de skrå brædder på det gamle teater kan du møde de to tv-værter Anders Breinholt og Sofie Linde, der blandt venner kaldes for ’Flammen og Frikadellen’.

De to værter har slået det røde hår og madkassefiguren sammen for at skabe et show på Aveny-T.

Begge er kendt af millioner af danskere fra radio og tv, men ikke fra teaterscenen.

Teaterdirektør Jon Stephensen glæder sig til showet.

»Jeg glæder mig så meget til at opleve Sofie og Anders live på Aveny-T, jeg er kæmpe fan af dem. Med ’En slags forestilling’ viser vi et kæmpe publikum også de unge nye sider af, hvad teater også er,« siger han.

Show under udvikling

Showet er stadig under udvikling, men der vil udspille sig en dialog mellem de to hovedpersoner, lyder meldingen.

Sofie Linde fortæller:

»Man kan forvente to skriveborde, en mand, en kvinde og et shitload af dårlig humor og uvidenhed,« fortæller hun om forestillingen.

Anders Breinholt fortsætter:

»Man skal se frem til en samfundskritisk forestilling, hvor man roligt kan læne sig tilbage og åbne den mentale kuffert og forvente viden til lagring deri. Man går derfra som et nyt og klogere menneske,« siger han, men det mener Sofie Linde er en løgn, publikum skal ikke se frem til det, men derimod god underholdning.

Morskab, grin og latteer

Anders Breinholt understreger dog, at han vil sige mange kloge ting, når han går på scenen til januar næste år i showet.

Tilbage i 1960erne var Aveny Teatret stedet for morskabsteater, grin og latter, når skuespillere som Dirch Passer og Kjeld Pedersen gik på de skrå brædder.

Nu er turen kommet til ’Linde & Breinholt’, der begge ser frem til at møde publikum på de skrå brædder, når kalenderen viser 2020.

Billetter kan købes på www.billetten.dk og på Aveny-T på Frederiksberg Allé.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Unge svenskere til søndagskoncert

Kommunalt pres på udlejere af el-løbehjul