Elever fra Ungdomsskolen har stillet skarp på lokale motiver. Foto: Viktor Bruun

Like 👍

Fotoudstilling: Øjeblikke skudt på Frederiksberg

UDSTILLING: En mand sidder på en bænk og fodrer fugle. Det er blot et øjeblik fra Frederiksberg, som er blevet indfanget af Viktor Bruun, som er elev på Ungdomsskolens valghold i foto. Mange flere skud er med på en udstilling.

Eleverne kommer fra Skolen på Duevej, Skolen ved Søerne og Skolen på Nyelandsvej og er alle på kursus i foto på Ungdomsskolen på Sofus Francks Vænge.

Har du lyst til at kigge med på de mange fotos, så har eleverne igen i år lavet en fotoudstilling i Frederiksberghallerne på Jens Jessens Vej 20.

På udstillingen kan du opleve mere end 180 fotos fra de unge fotografer, der har arbejdet hårdt for at blive klar til udstillingen.

Eleverne har arbejdet med forskellige temaer lige fra personlige portrætter, gadefotografi, ungdomsliv og landskaber. Og alle motiverne er fra Frederiksberg.

Udstillingen har besøgstid frem til og med 15. april.

Der er fernisering mandag 11. marts kl. 14.15, alle er velkomne.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Kulturcenter forsinket igen-igen-igen-igen

Den anden Irminger – og anden verdenskrig