Mindeplade for frihedskæmperen Svend Rothenberg Frederiksen. Foto: Thomas Frederiksen
in ,

Den anden Irminger – og anden verdenskrig

LOKALHISTORISK:Vi skrev i en tidligere artikel, at Irmingersgade var opkaldt efter Carl Irminger, som var en af 1800-tallets store mænd.

Men vi er siden gjort opmærksom på, at gaden er opkaldte efter hans storebroder Johan Heinrich Georg Irminger, født 2. marts 1798 i Wilster og død 30. januar 1854 i Sachsenberg.

Johan Irminger blev 1813 sekondløjtnant, 1824 premierløjtnant og 1832 kaptajn i Dronningens Livregiment. Han var en fremragende stabsofficer, velbegavet, meget interesseret i sin militærtjeneste, elskværdig og veltalende. Han vandt tidligt Frederik VI’s gunst, bl.a. ved sin store interesse for gymnastik og våbenøvelser, hvis betydning han fremhævede i flere afhandlinger.

Christian VIII tog ham 1840 til adjudant, og han blev derved medlem af hærlovkommissionen af samme år. I 1846 udnævntes han, med forbigåelsen af mange formænd, til major og vedblev indtil 1848 at være adjudant hos Frederik VII, som gjorde ham til kammerherre, major i generalstaben og stabschef ved generalkommandoen i Nørrejylland og Fyn. Lidt af en kometkarriere, må man vist sige.

Ikke god i kamp

I starten af 1849 blev Johan Irminger flyttet fra stabsarbejde, og sendt ind i krigen som leder af en bataljon under General Rye. Det blev ikke nogen succes, forskellen mellem kontor, stabs og hoftjeneste og direkte ledelse i kampsituationer var for stor, og Irminger evnede ikke at fungere i direkte krigstjeneste, hvor der skulle træffes hurtige beslutninger og manøvrere under vanskelige vilkår. Derfor General Rye fik ham fjernet fra sin kommando.

Irmingers tætte tilknytning til hoffet gjorde dog at han fortsat fik betydende militære poster, at han som oberst og brigadekommandør deltog i forsvaret af Fredericia samt ledede en rekognosceringstyrke syd for Flensborg med blandet resultat. I slaget ved Isted fik han kommandoen over den brigade der skulle holde højre flanke, en opgave han ikke magtede og som slog ham ud. Kun meget dygtige underordnede officerer, specielt H. Helgesen, gjorde at man undgik fiasko.

Dette felttog nedbrød endegyldigt Johan Irmingers helbred, og umiddelbart efter krigen brød han fuldstændig sammen, var indlagt en periode og mod slutningen af 1853 afskedigedes han og døde i starten af 1854.

Vi undskylder at have udnævnt hans bror som den gaden er opkaldt efter. Begge brødre har dog haft et liv tæt på hoffet og de regerende konger og nået meget betydende poster og været loyale mod kongernes ønsker og bud.

Døde inden befrielsen

Siden 1800-tallet har der i øvrigt været dramatiske krigshandlinger i Irmingersgade.

Det vidner en mindetavle i gaden om. Her fremgår det, at »vor kammerat« Svend Rothenberg Frederiksen faldt 2. maj 1945, altså kort før befrielsen.

Han var med i modstandsbevægelsen tilknyttet afsnit 3, 2. deling, P.3.

Svend Rothenberg Frederiksen var født 23. juni 1927 og blev således kun 17 år. Han var ansat på Københavns Elektromotorfabrik og medlem af Konservativ Ungdom (KU), fremgår det i Frihedsmuseets modstandsbatadase. Svend Rothenberg Frederiksen var sammen med nogle gruppekammerater på vej fra søerne ned mod Ryesgade en majdag i 1945, da de løb ind i en tysk razzia, som de modsatte sig, og der opstod ildkamp. En kammerat blev hårdt såret, og Svend Rothenborg Frederiksen døde efter indlæggelse på hospital.

Ifølge Wikipedia blev mindetavlen afsløret 17. juni 1945 og var den første mindetavle om faldne i frihedskampen, der blev sat op i København.

 

Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Bryggervangen 62, kld. 2100 København Ø

www.2100lokalhistorisk.dk

og Thomas Frederiksen

 

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Fotoudstilling: Øjeblikke skudt på Frederiksberg

Portrætkunst i Sydhavnsklasse