Her er fem lokale modbeviser på, at en rektor er en grå mand i slutningen af 60'erne med næsebrille og butterfly. Fra venstre er det Pil Paltorp, Maja Bødtcher-Hansen, Bente Aaby Christensen, Kirsten Flagstad og Marianne Munch Svendsen. Foto: Martin Sørensen

Frederiksbergs stærke kvin(d)tet

KAMPDAG. På Frederiksberg har kvinderne for længst vundet ‘kampen’ om rektorkontorerne. Hele fem af byens gymnasiale ungdomsuddannelser ledes af en kvindelig rektor.

SKOLELEDERE: Marianne, Kirsten, Bente, Maja og Pil.

Kvinderne har sat sig godt og grundigt til rette på de frederiksbergske rektorkontorer. Sådan har det imidlertid ikke altid været, og tager man et kig på kønsfordelingen blandt landets rektorer, så er de stadig domineret af mænd.

102 af rektorerne i foreningen Danske Gymnasier, som tæller 160 almene og private gymnasier, er mænd. Med andre ord er blot 36 procent af landets rektorer kvinder, og det til trods for, at kvinder udgør 54 procent af skolernes personale.

Andelen af kvindelige rektorer er dog støt stigende, og meget er sket siden 1970, hvor Danmark blot havde tre kvindelige rektorer.

100-året for kvindelig rektor

I år er det præcis 100 år siden, at Frederiksberg fik sin første kvindelige gymnasierektor. Helene Rump hed hun.

Frøken Rump var rektor i syv år frem til 1926. Dengang holdt Falkonergården til på Dr. Priemes Vej og var en ren pigeskole. Det var den frem til 1955, hvor skolen flyttede til sin nuværende adresse på Sønderjyllands Allé.

I perioden 1991-2018 hed rektor på Falkonergårdens Gymnasium og HF-kursus Kirsten Cornelius. Det var således én kvinde, der afløste en anden, da Marianne Munch Svendsen i marts 2018 overtog skolens rektor-embede.

Marianne Munch Svendsen har da heller aldrig oplevet kønsdiskrimination i forbindelse med sit job.

»Men jeg havde en lille, sjov episode i forbindelse med en pædagogisk lærer-tur i Estland for seks-syv år siden. Vi var på restaurant, og da tjeneren kom med regningen, blev han peget i retning af mig. Han nåede at henvende sig til to af mine mandlige kolleger, inden det gik op for ham, at det var en kvinde, der sad på pengene.«

Træt af MeToo-bevægelsen

Heller ikke Kirsten Flagstad, fra H.C. Ørsteds Gymnasiet har oplevet, at det at hun er kvinde, har været en hindring for hendes virke som rektor.

»Jeg har aldrig følt, at der er blevet stillet spørgsmålstegn ved mit køn. Så er det snarere, at jeg med min humaniora-baggrund er havnet på et teknisk gymnasium.«

En enkelt gang i Kirsten Flagstads arbejdsliv har hendes køn dog været et emne:

»Til en jobsamtale på en kulturinstitution for fem år siden var de bekymrede for, om jeg kunne tåle den lumre tone i ledergruppen. Jeg fik ikke jobbet …«

Kønspolitik er imidlertid ikke noget, der interesserer Flagstad synderligt:

»Hvorvidt der er tale om en mand eller en kvinde er en iagttagelse, som jeg aldrig har fundet særlig interessant i arbejdssammenhænge. Jeg kan næsten ikke holde alt hurlumhejet i forbindelse med MeToo-bevægelsen ud. For mig er det enkelte menneske meget andet og mere end kønnet.

Kønskampen er aflyst

Den gode nyhed er, at kønsdiskrimination i forbindelse med jobbet som rektor er ikke-eksisterende i 2019. Ligegyldigt hvem af Frederiksbergs fem kvindelige rektorer, man spørger, så er det ikke noget, de oplever – eller for den sags skyld har oplevet.

»Da jeg blev rektor tilbage i 2001, noterede jeg mig da, at der var mange mørke habitter, når man var til møder med landets øvrige rektorer, men jeg har aldrig følt, at mit køn har været hæmmende for mig,« fortæller Bente Aaby Christensen, der er rektor for både grundskolen og gymnasiet på Johannesskolen.

Da Maja Bødtcher-Hansen tiltrådte som rektor på Frederiksberg Gymnasium i 2016, modtog hun et brev fra en ældre herre:

»Han havde gået på Frederiksberg Gymnasium for mange år siden og konstaterede nøgternt og høfligt i brevet, at han kunne konstatere, at man nu også kan blive rektor som kvinde …«

Mange middelmådige mænd

Heller ikke Pil Paltorp, rektor og grundlægger af Innovationsgymnasiet, som hører under Niels Brock, har følt, at hendes køn har skabt barrierer for hende:

»Jeg har aldrig været optaget af kønsdiskrimination. Om det er fordi, at jeg bare buldrer af sted på min egen el toro-måde, eller om kønsdiskrimination ikke findes i vores verden, skal jeg ikke kunne sige. Men som Marianne Jelved engang sagde, så har vi først ligestilling mellem mænd og kvinder, når der er lige så mange middelmådige kvinder som middelmådige mænd i ledende stillinger.«

  

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Bo Børresen

Om journalisten Bo Børresen

Jeg har været journalist på en række københavnske lokalaviser siden 2001 og skrevet om stort og småt på Frederiksberg og i Valby og Sydhavnen.

Ikke plads til øldrikkere: Hørdumsgade blev en nitte

Debat: Hvorfor er så få veje opkaldt efter kvinder?