in ,

Like 👍

DEBAT: Vi skal stå fast på bevaring af skorsten

Af Ninna Hedeager Olsen (EL)

Teknik- og miljøborgmester

SKORSTEN: Sidste år mistede Vesterbro et af sine helt særlige kulturmiljøer, da nedrivningen af Slagtergårdene begyndte. Det skete med et politisk flertals velsignelse, til trods for at lokale beboere og kulturhistorikere sammen med Enhedslisten havde kæmpet for at bevare denne sidste rest af et gammelt industriområde i det centrale København. Kun den karakteristiske skorsten og det såkaldte Hollænderhus lykkedes det at få bevaret i lokalplanen – begge dele efter forslag fra bygherren selv.

Nu har bygherren så alligevel søgt om tilladelse til ikke at genopbygge den del af skorstenen, som han har revet ned og dermed forkorte skorstenen for at spare penge og øge sin økonomiske vinding på projektet. Det skal vi selvfølgelig ikke acceptere. Derfor er jeg glad for, at det i sidste ende bliver Teknik- og Miljøudvalget, der skal tage stilling til, om bygherren skal have dispensation.

Meget tyder nemlig på, at der blæser nye vinde på rådhuset. Rigtig mange københavnere har nemlig i forbindelse med høringen af den såkaldte kommuneplanstrategi tilkendegivet, at vi skal blive bedre til at værne om byens bevaringsværdige bygninger og de grønne områder, når vi udvikler byen. Det signal håber jeg, at et flertal i Teknik- og Miljøudvalget vil lytte til.

 

Den amputerede skorsten på Enghavevej får nu opbakning af teknik- og Miljøborgemster Ninna Hedeager Olsen. Hun argumenterer for en genopbygning. Foto: René Mølskov.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Så du noget: Kristian blev påkørt af flugtbilist og efterlyser vidner

Kom til foredrag om børneopdragelse